3. marts

Dag 62  (dag 63 i skudår) · 303 dage tilbage af året
Dagens længde er 10 timer og 50 minutter
Dagen er tiltaget med 3 timer og 54 minutter
og tiltager resten af måneden yderligere 2 timer og 9 minutter

Kunigundes dag - efter enken til den tysk-romerske kejser Henrik den Anden. Hun gik i kloster efter hans død, og ifølge legenden havde hun hele sit liv levet som uberørt jomfru. Kunigunde døde år 1033.

International Dag for Sexarbejderes Rettigheder - har været markeret siden 2001, hvor 25.000 indiske sex­ar­bej­dere samledes i gaderne i Kolkata for at skabe opmærksomhed om deres manglende rettigheder i samfundet.

Flag  Bulgarien har nationaldag - og fejrer frigørelsen fra Det Osmanniske Rige i 1878.
Født den 3. marts:
1982 = Jessica Biel - amerikansk skuespillerinde og model | |
1981 = Tobias Dybvad - komiker, tv-vært | |
1978 = Nicolas Kiesa - racerkører | |
1977 = Ronan Keating - irsk sanger og sangskriver | |
1968 = Palle Strøm - tv-chef | |
1962 = Jackie Joyner-Kersee - amerikansk atletikstjerne med tre OL-guld og fire VM-guld | |
1961 = Bodil Jørgensen - skuespillerinde | |
1953 = Anne Bie Warburg - pornomodel, skuespillerinde | |
1934 = Hanne Reintoft - socialrådgiver, forfatter, politiker | |
1924 ≠ Lys Assia - schweizisk sangerinde, første europæisk Melodi Grand Prix-vinder (død 2018) | |
1922 ≠ Rudi Strittich - østrigsk fodboldspiller og træner, dansk landstræner 1970-75 (død 2010) | |
1914 ≠ Asger Jorn - verdensberømt maler fra Silkeborg (død 1973) | |
1911 ≠ Jean Harlow - amerikansk platinblond skuespillerinde og sexsymbol (død 1937) | |
1847 ≠ Alexander Graham Bell - skotskfødt amerikansk døvelærer, opfinder (død 1922) |
Død den 3. marts:
2009 Flemming Flindt - balletmester, koreograf (72 år) | |
2006 † Cleo Jensen - syngepige, kaffesøster (84 år) | |
1987 Danny Kaye - amerikansk skuespiller og entertainer (76 år) | |
1983 † Georges Remi alias Hergé - belgisk tegner og forfatter bag Tintin (75 år) |
Hvad skete der ellers den 3. marts?
2010:
Bryggeriet Carlsbergs husbryggeri præsenterer sit seneste bryg, Jacobsen Vintage III. Den har været fem år undervejs og er den tredje og sidste bryg i en eksklusiv øltrilogi. Der er produceret 1.000 flasker, der hver skal sælges for 2.010 kroner.
2007:
En total måneformørkelse kan ses fra hele landet, hvor skyerne tillader det. Formørkelsen begynder klokken 23.44 og varer til 00.58.
-----
Prinsesse Alexandra bliver gift med Martin Jørgensen i Øster Egede Kirke ved Fakse. Ved ægteskabet mister Alexandra prinsessetitlen, men hun er fortsat grevinde af Frederiksborg.
2005:
Et dansk fragtskib med kroatisk besætning kolliderer med Storebæltsbroen. Styrehuset bliver skrællet af, og styrmanden, som er beruset på sin vagt, bliver dræbt på stedet. Trods radarovervågning har myn­dig­he­derne ikke reageret på skibets afvigende kurs.
2004:
Første afsnit af Stephen Kings amerikanske version af Lars von Triers tv-gyser Riget har premiere i ameri­kansk tv. Seriens engelske navn er Kingdom Hospital.
2002:
Ved en folkeafstemning i Schweiz siger vælgerme ja til medlemskab af FN.
1991:
Ved folkeafstemningerne i Estland og Letland er der overvældende flertal for uafhængighed af Sovjet­uni­onen.
-----
Rodney King, en ung sort amerikaner, bliver gennembanket af Los Angeles politi under en anholdelse. Det bliver optaget på video af en turist. Optagelsen går verden rundt, og hændelsen giver næring til alvorlige race­uro­lig­heder i byen.
1957:
Ved det andet europæiske Melodi Grand Prix i Frankfurt, Vesttyskland, vinder Holland med Net als Toen, sunget af Corry Brokken. Birthe Wilke og Gustav Winckler bliver nummer tre med Skibet skal sejle i nat.
1931:
Sangen The Star-Spangled Banner bliver officielt USA's national­sang. Den betragtes som en af de sværeste national­sange i verden at synge.
1875:
Georges Bizets opera Carmen har premiere i Paris. Den bliver en kæmpe fiasko.