7. april

Dag 97 (dag 98 i skudår) · 268 dage tilbage af året
Dagens længde er 13 timer og 31 minutter
Dagen er tiltaget med 6 timer og 35 minutter
og tiltager resten af måneden yderligere 1 time og 42 minutter

Egesippus dag - efter en jødisk kirkehistoriker, der omvendte sig til den kristne tro, og blev rådgiver for pave Anicetus. Han døde i Rom år 180. Egesippus regnes for en af de store kirkefædre.

FN's Verdens Sundhedsdag
Født den 7. april:
1973 = Mick Øgendahl - komiker, skuespiller, manuskriptforfatter | |
1964 = Russell Crowe - newzealandsk skuespiller | |
1962 = Mette Vibe Utzon - journalist, tv-vært | |
1961 = Troels Rasmussen - fodboldmålmand med 35 landskampe 1982-1991 | |
1954 = Jackie Chan - Hongkong-kinesisk skuespiller og stuntman | |
1944 = Gerhard Schröeder - tysklands forbundskansler 1998-2005 | |
1939 = Francis Ford Coppola - amerikansk filminstruktør | |
1939 ≠ David Frost - engelsk tv-journalist, talkshow-vært (død 2013) | |
1936 = Henrik Voldborg - meteorolog med kultstatus | |
1928 ≠ James Garner - amerikansk skuespiller (død 2014) | |
1920 ≠ Ravi Shankar - indisk sitarspiller, komponist (død 2012) | |
1915 ≠ Billie Holiday - amerikansk jazzsangerinde (død 1959) | |
1891 ≠ Ole Kirk Christiansen - snedker, grundlægger af Lego (død 1958) |
Død den 7. april:
1947 † Henry Ford - amerikansk bil- og industripioner (83 år) | |
1891 † P.T. Barnum - amerikansk cirkusdirektør (80 år) |
Hvad skete der ellers den 7. april?
2010:
Bryggeriet Carlsbergs chauffører og lagerarbejdere på Sjælland nedlægger arbejdet i protest mod, at lager­ar­bej­der­nes daglige ration er skåret ned fra tre til kun én gratis øl. Først fem dage senere bliver leve­ran­cer­ne til restauranter og forhandlere genoptaget.
2008:
Aarhus Havn tager en 23 ton tung containerscanner i brug. Det er et væsenligt skridt på vejen til at blive Danmarks første havn, der kan cleare containere for eksport direkte til USA.
2004:
ARoS, Aarhus nye kunstmuseum bliver indviet af dronning Margrethe. Hun har har medbragt gemalen og kæresteparret Frederik og Mary.
1998:
Den engelske sanger George Michael bliver arresteret for uanstændig optræden på et offentligt toilet. Nogle dage senere undskylder han over for sine fans og benytter lejligheden til at springe ud som bøsse.
1995:
Boremaskinen Fiona sætter det sidste tunnelelement på plads i østtunnelen under Storebælt og afslutter der­med borearbejdet.
1990:
Norgesfærgen Scandinavian Star bliver hærget af en påsat brand, der koster 158 mennesker livet. Ved flere efterfølgende retssager forsøger man uden held at placere ansvaret for det mangelfulde nødberedskab om­bord.
1982:
Der bliver udstedt forbud mod alle offentlige og private sammenkomster på Fyn. Det sker efter adskillige ud­brud af mund- og klovsyge på øen.
1973:
Luxemburg vinder på hjemmebane det europæiske Melodi Grand Prix med sangen Tu Te Reconnaïtras, sun­get af Anne Marie David. Danmark deltager ikke.
1972:
Folketinget vedtager en ny skolelov med bl.a. ni års undervisningspligt.
1970:
Den amerikanske skuespiller John Wayne, som har medvirket i mere end 200 film, modtager sin første og eneste Oscar for sin rolle i True Grit. Midnight Cowboy med Dustin Hoffman og Jon Voight får prisen som årets bedste film. Det er den første forbudt-for-børn-film, som vinder denne kategori.
1954:
Den 23-årige amerikanske skuespiller James Dean skriver kontrakt i Hollywood om en hovedrolle i filmen Øst for paradis. Han bliver dræbt ved en bilulykke året efter. Som den første skuespiller bliver han efter sin død nomineret til en Oscar for sin præstation i filmen.
1948:
Verdenssundhedsorganisationen WHO bliver stiftet. Dens erklærede mål er at fremme sundheden for alle mennesker verden over.
1943:
Det bevidsthedsudvidende stof LSD bliver første gang fremstillet på et laboratorium i Schweitz.
1936:
Sydafrikas parlament vedtager at give stemmeret til den farvede befolkning. De kan fremover vælge tre hvide som sine repræsentanter.