Onsdag den 16. august 2017

Uge 33  ·  Dag 228  (137 dage tilbage af året)
Solen står op klokken 5.46 og går ned klokken 20.41 *  
Månen er aftagende - dagen efter halvmåne, fem dage til nymåne

Rochus dag - efter en italiensk adelig, som i 1300-tallet skænkede hele sin arv fra forældrene til de fattige og begav sig på pilgrimsrejse til Rom. Undervejs plejede han de pestramte og helbredte nogle med bøn. På hjem­turen blev han selv ramt af pesten og da han nåede hjem, kunne familien ikke genkende ham. Han blev kastet i fængsel som spion og døde omkring år 1330 efter fem års fangenskab. Efter sin død blev han genkendt på et stort moders­mærke, og byen og familien byggede en kirke til hans ære.

Sket den 16. august:
1807 - 210 år siden:
Engelske styrker går tidligt om morgenen uantastet i land mellem Vedbæk og Skodsborg, og går mod Køben­havn, som de belejrer. Englænderne vil erobre den store danske flåde for at undgå, at den tilfalder Napoleon, som England er i krig med. Kronprins Frederik (den senere kong Frederik den Sjette) erklærer samme dag England krig.
Dagens fødselarer 2017:
59 år = Madonna - amerikansk sangerinde, skuespillerinde og ikon | |
60 år = Elisabeth Gjerluff - sangerinde | |
63 år = Ole Kjær - fodboldmålmand med 26 landskampe 1977-1984 | |
77 år = Maria Stenz - sangerinde og skuespillerinde
Født den 16. august:
1929 · Bill Evans - amerikansk jazzpianist og bandleder (død 1980)

Død den 16. august:
2008 · Otto Leisner - legendarisk tv-vært (91 år)
2003 · Idi Amin - blodig præsident og diktator i Uganda 1971-1979 (ca. 80 år)
1977 · Elvis Presley - The King (42 år) † 
1888 · John S. Pemberton - amerikansk farmaceut og opfinder af Coca-Cola (57 år) †