Søndag den 15. oktober 2017

Uge 41  ·  Dag 288  (77 dage tilbage af året)
Solen står op klokken 7.42 og går ned klokken 18.07 *  
Månen er aftagende - fire dage til nymåne

Hedvigs dag - efter en polsk grevedatter, der som 12-årig blev gift med hertug Henrik den Første af Schlesien. Hun var kendt for sin godhed og stod bag oprettelsen af flere hospitaler og klos­tre. Efter at have født tre drenge og tre piger levede hun fromt og kysk til sin død i 1243 i klos­te­ret Trebnitz i Schlesien.

FN's Internationale Dag for Kvinder fra Landlige Områder
Den Hvide Stoks Dag - international dag for blinde og svagsynede.

Flag  Cypern har nationaldag (tyrkisk del) - og fejrer løsrivelsen fra det øvrige Cypern i 1983.
Sket den 15. oktober:
2007 - 10 år siden:
Dansk fetaost, som er fremstillet af komælk, må ikke længere kaldes feta. Efter en dom fra EF-Domstolen i 2005 er navnet nu forbeholdt græsk fremstillet ost af fåre- eller gedemælk.
1917 - 100 år siden:
Den 41-årige Margaretha Geertruida Zelle, bedre kendt som danserinden og spionen Mata Hari, bliver henrettet ved skydning i Frankrig. Hun er dømt for at have solgt oplysninger til fjenden.
Dagens fødselarer 2017:
12 år = Christian Valdemar Henri John - prins til Danmark, Frederik og Marys førstefødte | |
33 år = Mads Vad - danser | |
40 år = Tina Inez Gavilanes Granda alias Inez - sangerinde og sangskriver | |
41 år = Rune Klan - tryllekunstner, komiker og skuespiller | |
45 år = Sandra Kim - belgisk sangerinde | |
51 år = Troels Lyby - skuespiller | |
53 år = Thomas Helmig - musiker, sanger og sangskriver | |
54 år = Anders Lund Madsen - journalist, tv-vært og spøjs fyr | |
55 år = Michael Kristiansen - journalist, spindoktor, politisk kommentator | |
58 år = Sarah Margaret Ferguson alias Fergie - britisk hertuginde | |
69 år = Chris de Burgh - engelsk sanger | |
71 år = Richard Carpenter - amerikansk sanger, bror til Karen | |
82 år = Barry McGuire - amerikansk sanger og sangskriver
Født den 15. oktober:
1946 · Claus Jespersen - cirkus- og showmand (død 1994)
1934 · Poul Borum - forfatter og digter, Danmarks ældste punker (død 1996)
1920 · Mario Puzo - amerikansk forfatter til The Godfather (død 1999)
1844 · Friedrich Wilhelm Nietzsche - tysk filosof (død 1900)

Død den 15. oktober:
2004 · Per Højholt - forfatter og digter (76 år)
1994 · Claus Jespersen - cirkus- og showmand (på sin 48-års fødselsdag) † 
1993 · Dan Turèll - digter og forfatter med lyst hovede og sorte negle (47 år) † 
1968 · Eik Skaløe - musiker og sangskriver (25 år) † 
1964 · Cole Porter - amerikansk komponist bag mange evergreens (73 år) † 
1946 · Hermann Göring - tysk topnazist (53 år) † 
1917 · Mata Hari - hollandskfødt danserinde og spion (41 år) †