11. januar

Dag 11 · 354 dage tilbage af året (355 i skudår)
Dagens længde er 7 timer og 24 minutter
Dagen er tiltaget med 28 minutter
og tiltager resten af måneden yderligere 1 time og 8 minutter

Hyginus dag - efter en græsk filosof, som blev pave i Rom. Efter kun fire år på posten led han martyrdøden år 142 under kejser Antoninus Pius kristenforfølgelser.

Dagen er blandt de 32 såkaldte Tycho Brahesdage.
Født den 11. januar:
1971 = Mary J. Blige - amerikansk sangerinde | |
1965 = Mette Horn - skuespillerinde | |
1946 = Naomi Judd - amerikansk countrysangerinde og sangskriver | |
1943 = Karsten Vogel - musiker, radiovært | |
1935 = Ghita Nørby - skuespillerinde | |
1913 ≠ Karl Stegger - skuespiller (død 1980) | |
1898 ≠ Hans Kirk - forfatter (død 1962) |
Død den 11. januar:
2020 † Tom Belsø - racerkører, første danske Formel 1-kører (77 år) | |
2015 † Anita Ekberg - svensk skuespillerinde og sexbombe (83 år) | |
2014 † Poul-Kristian - drag-skuespiller, halvpart i Danny Drags (69 år) | |
2014 Ariel Sharon - israelsk general, Israels premierminister 2001-2006 (85 år) | |
1914 † Carl Jacobsen - brygger, kunstmæcén (71 år) |
Hvad skete der ellers den 11. januar?
2007:
Den engelske fodboldspiller David Beckham skriver kontrakt med den amerikanske klub Los Angeles Galaxy. Han har siden 2003 spillet for spanske Real Madrid.
2006:
Menneskerettighedsdomstolen i Strassbourg afgør, at såkaldte eksklusivaftaler, der tvinger lønmodtagere til at være medlem af et bestemt fagforbund, krænker menneskerettighederne. Afgørelsen går imod en dansk højesteretsdom.
2005:
Næsehornet Inger i Givskud Zoo nedkommer med en pige på 60 kg. Det er første gang i mere end 20 år, der bliver født et næsehorn i Danmark.
2002:
20 afghanske fanger ankommer som de første til den amerikanske flådebase i Guantanamo-bugten i det sydøstlige Cuba.
1983:
Politiet stormer på Nørrebro i København den tidligere natklub Allotria, som siden sommeren 1982 har væ­ret besat af BZ'ere. Ejendommen er tom - BZ'erne er flygtet gennem en 20 meter lang tunnel under Kors­gade. Buldozere jævner hurtigt ejendommen med jorden.
1974:
De første overlevende sekslinger bliver født i Cape Town i Sydafrika.
1966:
Spædbarnet Tina, som har været forsvundet i næsten en måned, bliver fundet i god behold i Helsingør. Hun blev midt i december bortført fra sin barnevogn ved Daells Varehus i København.
1964:
Den amerikanske kirurg Luther Terry offentliggør en rapport, som for første gang kan dokumentere, at ciga­ret­ryg­ning er sund­heds­skadelig og kan forårsage lungekræft og kronisk bronkitis.
1946:
Den kommunistiske folkerepublik Albanien bliver proklameret.
1693:
Vulkanen Etna på Sicilien går i udbrud.