Hvad skete der ellers den 13. januar?
2007:
En landsomfattende tælling af vinterfugle sætter i gang under naturovervågningsprojektet OBSnatur. Første runde af tællingen varer til 25. februar, og projektet skal løbe over tre vintre. Enhver med altan eller have kan deltage.
1991:
Sovjetiske tropper besætter tv-bygningen og andre strategiske bygninger i Litauens hovedstad Vilnius. 15 bliver dræbt og over 100 såret. Angrebet er et indlæg i debatten om landets selvstændighed.
1990:
Det første af DSB's nye IC3-tog afgår fra Københavns Hovedbanegård mod Struer og Frederikshavn. Leveringen af togene har været to år forsinket.
----- Douglas Wilder bliver indsat som guvernør i staten Virginia. Det er USA's første folkevalgte sorte guvernør.
1988:
Sommerspiret, det 102 meter høje hvide spir på Møns Klint, skrider sammen og styrter i havet.
1976:
Forsvarsminister Orla Møller fastslår, at Christiania skal afvikles senest 1. april i år.
1964:
Den 43-årige polske biskop Karol Wojtyla bliver udnævnt til ærkebiskop af Krakow, Polen. 14 år senere bliver han kendt under navnet Johannes Paul 2. - den første ikke-italienske pave i 455 år.
|