Hvad skete der ellers den 18. januar?
2007:
En voldsom storm fejer ind over Nordeuropa og forårsager det næste døgn store trafikproblemer i Storbritannien, Tyskland, Holland, Tjekkiet, Frankrig og Belgien. 47 bliver dræbt, de fleste ved biluheld.
1994:
Det utilpassede næsehorn Brutalis bliver sendt på en 10.000 km lang rejse fra Givskud Zoo til sit nye hjem i et reservat i det nordlige Namibia i Afrika.
1993:
Et regionaltog tørner sammen med et afsporet godstog lidt syd for Næstved station. To bliver dræbt, og lokomotivføreren og otte passagerer bliver lettere kvæstet.
1991:
Irak affyrer missiler mod Israel. Det er en reaktion på de allieredes omfattende bombeangreb mod Irak natten før.
1983:
En voldsom storm hærger landet. Fire mennesker bliver dræbt og flere kvæstet, og der sker omfattende ødelæggelser på bygninger og plantager.
1955:
16-årige prins Juan Carlos af Spanien bliver hyldet af en begejstret menneskemængde, efter at Spaniens statschef, general Franco, har udpeget ham som sin efterfølger - dog med kongetitel.
1921:
De første seks pølsevogne åbner i København. Københavns Borgerrepræsentation har året før, som første by, givet tilladelse til at sælge varme pølser på gaden.
1778:
Den engelske søfarer James Cook opdager Hawaii-øerne. Han døber dem Sandwich-øerne.
|