Hvad skete der ellers den 1. februar?
2009:
Det danske herrelandshold taber broncekampen over Polen ved håndbold-VM i Kroatien. Frankrig bliver verdensmestre, da de vinder finalen over Kroatien.
2007:
TV2 Radio har premiere klokken 00.00. Efter nyhederne bliver den første sang i æteren Let Me Entertain You med Robbie Williams.
2004:
Det danske herrelandshold vinder bronce ved håndbold-EM i Slovenien.
2003:
Den amerikanske rumfærge Columbia eksploderer kort før landing efter 16 dage i rummet, og alle syv ombordværende astronauter bliver dræbt. Et beskadiget varmeskjold er årsag til ulykken. Rumfærgen har været anvendt i mere end tyve år, og dette skulle være dens sidste tur.
1985:
Grønland træder ud af EF.
1983:
Tvindskolernes skonnert Activ forliser under en storm ud for den hollandske ø Texel. De otte besætningsmedlemmer omkommer, alle er lærere fra Tvind.
1979:
Ayatollah Khomeini, shia-muslimernes åndelige overhoved, vender i triumf hjem til Iran efter 15 år i eksil, senest i Frankrig.
1949:
Det amerikanske pladeselskab RCA Victor udsender historiens første singleplade, der skal afspilles med 45 omdrejninger i minuttet.
1946:
Ungarns parlament afskaffer monarkiet og proklamerer Den Ungarske Republik.
1917:
Tyskland proklamerer under Første Verdenskrig uindskrænket ubådskrig, så også neutrale skibe i nogle områder vil blive sænket uden varsel. Formålet er en total blokade af England for at tvinge til fred.
1864:
Østrigske og preussiske tropper går over floden Ejderen, og krigen mod Danmark er indledt. De danske forposter trækker sig tilbage til Dannevirke.
|