10. februar
Dag 41 · 324 dage tilbage af året (325 i skudår)
Dagens længde er 9 timer og 15 minutter
Dagen er tiltaget med 2 timer og 19 minutter og tiltager resten af måneden yderligere 1 time og 21 minutter Scholasticas dag - efter en tvillingsøster til den hellige Benedikt, som grundlagde Benediktinerordenen.
|
Født den 10. februar:
1970 = Åsne Seierstad - norsk journalist og forfatter | |1967 = Nikolaj Steen - sanger og sangskriver, musiker, skuespiller | | 1955 = Greg Norman - amerikansk golfspiller | | 1950 = Mark Spitz - amerikansk svømmer med 2× OL-guld 1968 og 7× OL-guld 1972| | 1937 = Roberta Flack - amerikansk sangerinde | | 1898 ≠ Bertolt Brecht - tysk forfatter og dramatiker (død 1956)| |
Død den 10. februar:
2021 † Larry Flynt - amerikansk provokatør, udgiver af Hustler Magazine (78 år) | |2014 † Shirley Temple - amerikansk barnestjerne, diplomat (85 år) | | 2008 † Inga Nielsen - operasopran, kongelig kammersangerinde (61 år) | | 2005 † Arthur Miller - amerikansk forfatter (89 år) | | 1992 † Alex Haley - amerikansk forfatter (70 år) | | 1939 † Pius XI - italiensk ærkebiskop, pave i Rom 1922-1939 (81 år)| |
Hvad skete der ellers den 10. februar?
2018:
Rasmussen (Jonas Flodager Rasmussen) vinder Dansk Melodi Grand Prix med sangen Higher Ground.
2007:
Peter Andersen vinder årets danske Melodi Grand Prix med sangen Drama Queen. Det er første gang, et dragnummer deltager i Dansk Melodi Grand Prix.
2006:
De 20. Olympiske Vinterlege åbner i Torino, Italien. Danmark deltager med et curlinghold for kvinder.
2005:
Det britiske kongehus meddeler, at kronprins Charles den 8. april gifter sig med Camilla Parker-Bowles. Hun har været prinsens veninde gennem mange år.
2000:
Håndboldspilleren Anja Andersen skriver kontrakt som træner for Slagelse Forenede Håndboldklubber, foreløbig for tre år.
1996:
IBM-computeren Deep Blue vinder for første gang et spil mod en regerende verdensmester i skak under normale spilleregler. Den slår russeren Garry Kasparov i det første af seks spil ved en match i Philadelphia, USA. Kasparov vinder dog den samlede match. Læs mere
1995:
Kronprins Frederik får overrakt sit eksamensbevis som cand.scient.pol. på Aarhus Universitet. De stolte forældre overværer ceremonien.
1990:
16-årige Mette Jacobsen svømmer til guld ved de uofficielle verdensmesterskaber i Vesttyskland. Hendes tid er ny nordisk rekord og den sjettebedste i verden.
1974:
Danmark holder sidste gang bilfri søndag. Pga. oliekrisen har der siden oktober været kørselsforbud på søndage for motorkøretøjer. Bilister og erhverv med specielle behov har dog kunne få en køretilladelse.
1920:
Slesvig afholder folkeafstemning om det nationale tilhørsforhold. I den nordlige af to zoner stemmer 75 procent dansk, og området bliver senere på året til det nuværende Sønderjylland.
1900:
Danmarks sidste duel finder sted i Dyrehaven nord for København. Skuespiller Robert Schyberg, har udfordret teaterkritikeren Edvard Brandes til duel på pistoler efter en dårlig teateranmeldelse. Hver må affyre ét skud, og ingen rammer. Begge bliver idømt en bøde for duellen.
|