Opdateret 16.08.2026 
15. februar

Dag 46 · 319 dage tilbage af året (320 i skudår)
Dagens længde er 9 timer og 37 minutter
Dagen er tiltaget med 2 timer og 41 minutter
og tiltager resten af måneden yderligere 59 minutter

Faustinus dag - efter Faustinus, som sammen med sin bror Jovita led en grusom martyrdød i Rom omkring år 120. Brødrene blev kastet for de vilde dyr, som i stedet angreb og dræbte soldaterne. Faustinus blev derfor pint med glo­en­de jern og fik hældt smeltet bly i halsen.

Født den 15. februar
1969 = Anja Andersen - håndboldspiller med 133 landskampe 1989-1999, træner | |
1951 = Jane Seymour - engelsk skuespillerinde | |
1947 = Wenche Myhre - norsk sangerinde | |
1946 = Birgit Lystager - sangerinde | |
1943 ≠ Charlotte Strandgaard - forfatter (død 2021) | |
1934 ≠ Gurli Plesner - operasangerinde (død 1993) | |
1922 ≠ Poul Thomsen - skuespiller (død 1988) | |
1797 ≠ Henry Steinway - tyskfødt amerikansk flygelbygger (død 1871) | |
1710 ≠ Ludvig 15. - konge af Frankrig 1715-1774 (død 1774) | |
1564 ≠ Galileo Galilei - italiensk fysiker og astronom (død 1642)|
Død den 15. februar:
2026 † Robert Duvall - amerikansk skuespiller (95 år) | |
2023 † Raquel Welch - amerikansk skuespillerinde og pinup (82 år) | |
2010 † Rigmor Mydtskov - kgl. hoffotograf (84 år) | |
1965 Nat King Cole - amerikansk sanger med fløjlsrøst (45 år)|
Hvad skete der ellers den 15. februar?
2010:
Nedrivningen af den sorte HT-terminal på Rådhuspladsen i København begynder. Trods løfter fra politikere om nedrivning siden 1997 er det først lykkedes nu, hvor der skal gøres plads til en metrostation.
2008:
Københavns biskop Erik Norman Svendsen bliver udpeget til ny kongelig konfessionarius fra 1. marts og bliver så­ledes kongehusets egen præst og dronningens personlige sjælesørger. Han afløser professor Chris­ti­an Thodberg, der har haft embedet de seneste 30 år.
2007:
Der bliver første gang afsagt dom efter den såkaldte terrorlov. Fire anklagede bliver af nævningene kendt skyl­dige. De juridiske dommere underkender dommen og frikender de tre pga. manglende beviser. Den fjerde bli­ver idømt syv års fængsel for planlægning af terror.
2003:
Der demonstreres over hele verden imod USA's forestående krig mod Irak. I alt er omkring ti millioner men­ne­sker på gaden for at protestere.
1998:
Det danske kvindecurlinghold vinder sølv ved Vinter-Olympiaden i Nagano i Japan. Det er Danmarks første medalje ved et Vinter-OL.
1992:
Folketinget vedtager at stille 1.000 danske soldater til rådighed for FN's fredsbevarende styrker i det bor­ger­krigshærgede Kroatien.
1989:
Sovjetunionen meddeler, at de sidste sovjetiske tropper har forladt Afghanistan efter mere end ni års til­stede­værelse.
1984:
Det svenske søværn oplyser, at der igen er observeret uidentificerede ubåde i skærgården ved Karlskrona.
1977 - 45 år siden:
Socialdemokratiet og CD går pænt frem ved Folketingsvalget, mens Venstre bliver halveret. Regeringen Anker Jørgensen fortsætter.
1971:
Storbritannien udskifter sin besværlige valuta bestående af pund, shilling og pence, og går over til pund og pence efter decimalsystemet.
1965:
Canada tager sit nuværende flag officielt i brug. Det er rødt og hvidt med ahornblad, og erstatter det hid­ti­di­ge røde med Union Jack i øverste venstre hjørne.
1959:
Socialistisk Folkeparti bliver stiftet af Aksel Larsen, som året før er smidt ud af Danmarks Kom­mu­nis­tiske Parti.
1953:
George Jorgensen, en tidligere amerikanske marinesoldat, vender efter en af verdens første køns­skif­te­ope­ra­tioner på Rigshospitalet i København tilbage til New York som Christine Jorgensen.