17. februar
Dag 48 · 317 dage tilbage af året (318 i skudår)
Dagens længde er 9 timer og 46 minutter
Dagen er tiltaget med 2 timer og 50 minutter og tiltager resten af måneden yderligere 50 minutter Findanus dag - muligvis efter en irsk munk som døde år 878 i benediktinerklosteret Rheinau i Schweiz.
Kosovo har nationaldag - på dagen, hvor provinsen Kosovo i 2008 løsriver sig fra Serbien og bliver en selvstændig republik.
Dagen er blandt de 32 såkaldte Tycho Brahesdage.
|
Født den 17. februar:
1991 = Ed Sheeran - engelsk sanger og sangskriver | |1988 = Natascha Kampusch - østrigsk kidnapningsoffer, indespærret otte år i kælder | | 1988 = Alex Vargas - sanger og sangskriver, producer | | 1981 = Paris Hilton - amerikansk model og skuespillerinde, hotelarving | | 1975 = Alexa Bruun Rasmussen - auktionarius | | 1957 = Lars Brygmann - skuespiller | | 1945 ≠ Ulla Pia - dansktopsangerinde (død 2020) | | 1940 = Ingolf - greve af Rosenborg | | 1940 ≠ Gene Pitney - amerikansk sanger og sangskriver (død 2006) | | 1934 ≠ Barry Humphries - australsk komiker og drag bag Dame Edna (død 2023) | | 1921 ≠ Paulina Schumann - spanskfødt hestedressør, cirkusdronning (død 2020) | |
Død den 17. februar:
2020 † Jens Bjerre - journalist og forfatter, globetrotter, filmmand (98 år) | |2010 † Aksel Erhardsen - skuespiller (83 år) | | 2005 † Jens Martin Knudsen - fysiker, entusiastisk Mars-forsker (74 år) | | 1982 † Thelonious Monk - amerikansk jazzpianist, komponist (64 år) | | 1972 † Ingvald Lieberkind - folkekær zoolog (74 år) | | 1909 † Geronimo - amerikansk apache indianerhøvding (79 år) | | 1673 † Molière - fransk komediedigter og skuespiller (51 år) | |
Hvad skete der ellers den 17. februar?
2008:
Provinsen Kosovo løsriver sig fra Serbien og erklærer sig som selvstændig republik.
2003:
London indfører bompenge. Ved indkørsel i bykernen i dagtimerne skal bilisterne nu betale £5, knap 60 kr., for en 24-timers afgift.
2002:
Mogens Amdi Petersen, Tvind-imperiets stifter og leder, bliver anholdt af FBI i lufthavnen i Los Angeles på grundlag af en dansk efterlysning.
1988:
Den danske film Babettes Gæstebud bliver nomineret til en amerikansk Oscar som årets bedste udenlandske film. Afgørelsen falder 11. marts.
1979:
Præstestyret i Iran opløser den landflygtige shahs livgarde på 15.000 mand og arresterer officererne. Mange når at flygte, og nogle kommer til Danmark.
1972:
Folkevogn nummer 15.007.634 ruller af samlebåndet på VW-fabrikkerne, og slår dermed Ford-T som den bilmodel, der er fremstillet i flest eksemplarer.
1962:
De første 19 unge mænd begynder uddannelsen som elitesoldater i det nyoprettede danske Jægerkorps.
1957:
Dansk Melodi Grand Prix bliver afviklet for første gang. Birthe Wilke og Gustav Winckler synger de seks udvalgte sange, to hver og to sammen. En jury med 10 personer kårer Skibet skal sejle i nat som vinder, og dermed som deltager i den internationale konkurrence.
1895:
Balletten Svanesøen, med musik af Tchaikovsky, bliver første gang opført i sin fulde udstrækning i Sankt Petersborg i Rusland.
1863:
Den internationale hjælpeorganisation Røde Kors bliver stiftet i Geneve. Hovedmanden bag er schweizeren Jean Henri Dunant.
1600:
Den italienske videnskabsmand og naturfilosof Giordano Bruno bliver brændt på bålet i Rom, fordi han fastholder sin teori om, at Jorden ikke er universets midtpunkt.
|