Hvad skete der ellers den 25. februar?
2018:
De Olympiske Vinterlege slutter i Pyeongchang i Sydkorea. De 17 danske atleter vender hjem uden medaljer.
2013:
Møbelkæden IKEA stopper salget af svenske kødboller i sine restauranter i 15 lande. Der er konstateret hestekød i bollerne i Tjekkiet.
2005:
DR's ultimative finale af Stjerne for en aften, med alle de tidligere vindere, bliver vundet af den 33-årige rockdreng Jacob Andersen.
2004:
En terrormistænkt dansk Guantanamo-fange ankommer til Danmark som en fri mand. Han har været indespærret to år uden rettergang i den amerikanske fangelejr på Cuba.
1986:
Ferdinand Marcos, Filipinernes præsident og diktator gennem 20 år, forlader landet med sin kone. Han er presset af den stigende militære og civile modstand efter hans manipulation med det nylige valg.
1977:
Rockveteranen Jerry Lee Lewis giver koncert i Tivolis Koncertsal.
1964:
Den amerikanske sværvægtsbokser Cassius Clay (senere Muhammad Ali) vinder overraskende VM-bæltet fra landsmanden Sonny Liston. Mesteren må smide håndklædet i ringen efter sjette omgang.
|