Hvad skete der ellers den 28. februar?
2008:
Skandinavisk Tobakskompagni sælger sine cigaretmærker, herunder Prince, til British American Tobacco for 19,8 milliarder kroner.
2007:
På kalenderens sidste vinterdag kan vi se tilbage på den varmeste og vådeste vinter, der er registreret herhjemme, sider målingerne begyndte 135 år tidligere.
2005:
Efter mange års skænderier om, hvorvidt Yding Skovhøj eller Ejer Bavnehøj er Danmarks højeste naturlige punkt, afgør en videnskabelig komité sagen: Den nærliggende Møllehøj er 170,86 meter høj og slår dem begge med henholdsvis 9 og 51 centimeter.
2000:
Den frygtede kogalskab bliver konstateret i Himmerland. Sygdommen kan overføres til mennesker og medføre den dødelige sygdom Creutzfeldt-Jacobs.
1996:
Britiske prinsesse Diana meddeler, at hun har indvilget i skilsmisse fra prins Charles.
----- Nynazisterne i Greve går i luften med deres egen lokalradio, Radio Oasen.
1990:
Sovjetunionens parlament vedtager at give sovjetborgere ret til at eje jord.
1986:
Sveriges statsminister Olof Palme bliver kort før i midnat dræbt af skud på gaden i Stockholm, da han er på vej hjem fra en biograftur med sin hustru. Mordet er aldrig blevet opklaret.
1984:
Michael Jackson bliver ved årets Grammy-uddeling i Los Angeles den mest vindende kunstner nogensinde. Han får otte priser for albummet Thriller.
1979:
Rhodesias premierminister Ian Smith opløser landets hvide parlament som indledning til et demokratisk sort flertalsstyre. Landet hedder i dag Zimbabwe.
1971:
Lichtensteins mandlige vælgere forkaster ved en folkeafstemning et forslag om at give landets kvinder stemmeret til palamentet. Det bliver først indført i 1984, som det sidste land i Europa.
----- Dansk Boldspil Union vedtager, at professionelle danske fodboldspillere i udlandet fremover kan deltage i danske landskampe.
|