Hvad skete der ellers den 10. marts?
2013:
33-årige Tine Baun vinder All England-turneringen for tredje gang. Hun afslutter samtidig sin flotte 15 år lange badmintonkarriere.
2009:
Kronprins Frederik bliver opereret på Rigshospitalet for en revne i lægbenet. Skaden er pådraget ved et styrt på kælk under en nylig ferie i Schweiz med familien.
2002:
Byrådet i Farum beslutter at indstille borgmester Peter Brixtofte til suspension.
1996:
Ved en konfrontation ved Kastrup Lufthavn mellem rockergrupperne HA og Bandidos bliver én dræbt og tre såret. Det bliver startskuddet til den store nordiske rockerkrig, der varer de næste halvandet år.
1964:
Der bliver konstateret hundegalskab i bestanden af ræve i Sønderjylland. 15.000 hunde i området skal nu vaccineres.
1948:
Tre kvindelige præster bliver ordineret som de første i Danmark.
1876:
Den første vellykkede stemmetransmission over Alexander Graham Bells nyopfundne telefon sker i Boston, USA. Bells assistent hører ordene: Mr. Watson, come here. I want you.
1794:
Amalienborg bliver første gang bevogtet af den kongelige Livgarde, efter at kong Christian 7. og kronprins Frederik (senere Frederik 7.) er blevet husvilde ved Christiansborgs brand nogle dage tidligere.
1710:
Den danske hær får bank af svenskerne i Slaget ved Helsingborg og må trække sig tilbage til Sjælland.
|