Hvad skete der ellers den 21. marts?
2010:
Efter 14 måneders politisk slagsmål får USA's præsident Barack Obama vedtaget sin sundhedsreform, der betyder, at 32 millioner amerikanere kan få en sundhedsforsikring.
2007:
Den største terrorøvelse i Danmark nogensinde finder sted på Østerbro i København. Scenariet er en terrorbombe sprængt i en bus. En sprængt bus, ødelagte køretøjer og over 200 sminkede figuranter gør øvelsen realistisk.
2003:
Folketinget konfirmerer VK-regeringens beslutning om at deltage aktivt i krigen i Golfen. Danmark vil sende korvetten Olfert Fischer og ubåden Sælen, som med 150 mand skal operere under amerikansk kommando.
----- Færgen Anholt skal på pension og sejler efter 21 år sin sidste tur på ruten Grenå-Anholt. Det er Danmarks eneste færge, der har været kapret. Det skete i 1995, hvor en styrmand i desperation over sin fyring tog kontrol over færgen.
1986:
Der udbryder en kraftig brand i tagkonstruktionen på Københavns Hovedbanegård. Alle elektriske ledninger bliver ødelagt, og S-togene må aflyses. Der sker skader for 25 millioner kr.
1971:
Kaj og Andrea optræder første gang i en børneudsendelse i tv.
1970:
Irland vinder Europæisk Melodi Grand Prix i Amsterdam med sangen All Kinds Of Everything, sunget af sangerinden Dana. Danmark deltager ikke.
1965:
Anført af Martin Luther King begynder omkring 2.500 mennesker en march for farvedes borgerrettigheder. Marchen udgår fra Selma i den amerikanske sydstat Alabama.
1964:
Italien vinder Europæisk Melodi Grand Prix i Tivolis koncertsal i København med sangen Non ho l'eta, sunget af Gigliola Cinquetti. Bjørn Tidmand stiller op for Danmark med Sangen om dig, som bliver nummer ni.
1961:
The Beatles spiller første gang i Cavern Club i Liverpool. Efter nogle måneder bliver de fast engageret.
1945:
Englands luftvåben foretager et ødelæggende luftangreb på Gestapos danske hovedkvarter, Shellhuset i København. Ved et uheld bliver også Den franske Skole på Frederiksberg ramt, og mange børn og lærere omkommer.
|