20. april

Dag 110 (dag 111 i skudår) · 255 dage tilbage af året
Dagens længde er 14 timer og 30 minutter
Dagen er tiltaget med 7 timer og 34 minutter
og tiltager resten af måneden yderligere 43 minutter

Sulpicius og Servilianus dag - efter to fornemme romere, der under kejser Trajan blev omvendt til kristen­dom­men. De døde for deres tro år 647.

Født den 20. april:
1972 = Carmen Electra - amerikansk skuespillerinde | |
1965 = Rolf Sørensen - professionel cykelrytter 1986-2002, cykelkommentator | |
1951 ≠ Luther Vandross - amerikansk soulsanger og sangskriver (død 2005) | |
1949 = Jessica Lange - amerikansk skuespillerinde | |
1947 = Björn Skifs - svensk sanger | |
1939 = Gro Harlem Brundtland - Norges statsminister (A) 1981, 1986-89, 1990-96 | |
1908 ≠ Lionel Hampton - amerikansk jazzmusiker, vibrafonist, orkesterleder (død 2002) | |
1893 ≠ Harold Lloyd - amerikansk skuespiller og stumfilmkomiker (død 1971) | |
1893 ≠ Joan Miró - spansk maler og billedhugger (død 1983) | |
1889 ≠ Adolf Hitler - tysk fører og folkeforfører (død 1945) | |
1857 ≠ Herman Bang - forfatter (død 1912) |
Død den 20. april:
1992 Alfred Hawthorn alias Benny Hill - engelsk skuespiller og komiker (68 år) | |
1947 † Christian 10. - konge af Danmark 1912-1947 (76 år) |
Hvad skete der ellers den 20. april?
2010:
Boreriggen Deepwater Horizon, der er leaset af olieselskabet BP, eksploderer i Den Mexicanske Golf. En olie­brønd 1.500 meter under havoverfladen løber løbsk, og tusindvis af tons olie strømmer de næste måne­der ud i havet og skaber historiens største oliekatastrofe.
2009:
Restaurant Noma på Christianshavn bliver nummer tre på det engelske fagblad Restaurant Magazine's liste over Verdens bedste restauranter.
1992:
En mindekoncert for Freddie Mercury, gruppen Queens karismatiske forsanger, som døde fem måneder tid­li­gere, bliver afviklet på Wembley Stadium i London. Der er 72.000 tilskuere til koncerten, og over en mil­li­ard følger med på direkte tv. David Bowie og Elton John er blandt de optrædende, og overskuddet går til aidsramte via den nystiftede fond, Freddie Mercury Phoenix Trust.
1990:
Sovjetiske faldskærmstropper rykker ind i Litauens hovedstad Vilnius og besætter kommunistpartiets trykkeri.
1982:
En tre meter høj statue af kong Frederik 9., som døde i 1972, bliver afsløret på Langelinie i København. Den er udført af billedhuggeren Knud Nellemose.
1975:
HT, Hovedstadens Trafikselskab, indfører et nyt zonetakstsystem. Premieren går stille af, fordi de fleste chauffører strejker for ligeløn.
1959:
Dolly Parton udgiver sin første singleplade under titlen Puppy Love.
1945:
Sovjetiske styrker trænger ind i Berlin.
1925:
Kastrup Lufthavn på Amager åbner for flytrafik.
1918:
Den berømte og berygtede tyske pilot, Manfred von Richthofen, kendt som Den Røde Baron, nedskyder for sidste gang under Første Verdenskrig et fjendtligt fly. Det er hans fuldtræffer nummer 80. Han omkommer den følgende dag ved et luftslag over Frankrig.
1908:
Danske kvinder får valgret, foreløbig kun til kommunale valg. Stemmen kan bruges første gang til kom­mu­nal­valget året efter.
1902:
Det franske videnskabspar, Marie og Pierre Curie, isolerer det radioaktive stof radium.