Hvad skete der ellers den 1. maj?
2010:
Region Hovedstaden og Region Sjælland har som et forsøg premiere på en fælles akutlægehelikopter med base i Ringsted. Helikopteren kommer i brug samme morgen, hvor et barn med forbrændinger bliver transporteret fra Holbæk til Rigshospitalet.
2009:
Den første dansker bliver konstateret smittet af H1N1-influenza, populært kaldet svineinfluenza. Sygdommen er opstået i Mexico og har skabt panik over hele verden.
2004:
EU bliver udvidet med 10 østeuropæiske medlemslande.
1997:
Partiet Labour vinder det britiske parlamentsvalg efter 18 års konservativt styre. Tony Blair bliver ny premierminister.
1995:
Danske sygeplejersker indleder en massiv konflikt i protest mod løn- og arbejdsforhold.
1979:
Grønlands hjemmestyre træder i kraft.
1978:
Bombemanden, som siden august sidste år har opskræmt Storkøbenhavns befolkning, bliver afsløret, da han selv bliver kvæstet af sin niende bombe. Det viser sig at være en 19-årig gymnasieelev.
1975:
De første kvindelige konstabler ved Livgarden påbegynder deres uddannelse.
1969:
Eddie Skoller har sin første offentlige optræden i Tivolis Visevershus.
1955:
Elvis Presley indleder sin første USA-turné.
1949:
De første tipskuponer til udfyldning ligger klar på tobakshandlerens disk. Prisen er 25 øre pr. række, og der er topgevinst ved alle 12 kampe rigtige.
1931:
Empire State Building i New York bliver indviet. Med sine 102 etager er det verdens højeste bygning - indtil videre.
1925:
Rådhusklokkerne i Københavns Rådhus bliver klokken 12 middag transmitteret direkte i Danmarks Radio - og det er de siden blevet dagligt lige indtil 2003.
1923:
Danmarks første færdselslov træder i kraft.
1890:
Dagen fejres første gang i Danmark som arbejderbevægelsens internationale kampdag.
1889:
Den internationale arbejderkongres vedtager i Paris, at der fremover på den 1. maj skal demonstreres for 8-timers arbejdsdag i alle europæiske lande.
1840:
Verdens første frimærke bliver udgivet i Storbritannien. Motivet er dronning Victoria i profil, mærket er trykt i sort og har værdien 1 penny. Blandt frimærkesamlere er mærket kendt som One Penny Black.
|