28. maj

Dag 148 (dag 149 i skudår) · 217 dage tilbage af året
Dagens længde er 16 timer og 53 minutter
Dagen er tiltaget med 9 timer og 57 minutter

Vilhelms dag - efter Vilhelm af Aquitanien, som efter en militær karriere byggede et kloster til for­dy­belse. Han blev kendt for sin fromhed, og sagnet fortæller, at ved hans død på denne dag i år 812 ringede kirke­klok­kerne af sig selv.

Flag  Armenien har nationaldag - og fejrer dannelsen af republikken i 1918.
Flag  Aserbajdsjan har nationaldag - og fejrer oprettelsen af republikken i 1918.
Flag  Etiopien har nationaldag - og fejrer sejren over Mengistu-diktaturet i 1991.
Flag  Nepal har nationaldag - Republikkens Dag - og markerer indførelsen af republikken i 2008.
Født den 28. maj:
1985 = Ena Spottag - skuespillerinde, Vild med Dans-vinder 2015 | |
1972 = Roland Møller - skuespiller | |
1968 = Kylie Minogue - australsk sangerinde | |
1956 = Poul Krebs - musiker og sangskriver | |
1955 = Lis Sørensen - sangerinde og sangskriver | |
1945 = John Fogerty - amerikansk musiker og sanger i Creedence Clearwater Revival | |
1945 = Patch Adams - amerikansk læge, opfinder af hospitalsklovnen | |
1944 = Gladys Knight - amerikansk sangerinde | |
1944 = Rudolph Giuliani - amerikansk advokat, borgmester i New York City 1994-2001 | |
1943 ≠ Eik Skaløe - musiker, sanger og tekstforfatter i Steppeulvene (død 1968) | |
1929 ≠ Bent Christensen - filminstruktør (død 1992) | |
1926 ≠ Mogens Glistrup - skattejurist, stifter af Fremskridtspartiet 1972 (død 2008) | |
1925 ≠ Bülent Ecevit - Tyrkiets ministerpræsident 1974, 1977, 1978–79, 1999-2002 (død 2006) | |
1921 ≠ Kay Werner - cykelrytter med 14 sejre i seksdagesløb 1951-1961 (død 2014) | |
1908 ≠ Ian Fleming - engelsk forfatter bag Agent 007, James Bond (død 1964) | |
1906 ≠ Karen Berg - skuespillerinde (død 1995) | |
1884 ≠ Johannes Meyer - skuespiller (død 1972) | |
1853 ≠ Carl Larsson - svensk maler (død 1919) | |
1789 ≠ B.S. Ingemann - salmedigter, forfatter (død 1862) |
Død den 28. maj:
2022 † Svend Jakobsen - socialdem. politiker, formand for Folketinget 1981-1989 (86 år) | |
2004 † Mads Stage - tegner (81 år) | |
1972 † Hertug Edward af Windsor - konge af England 1936, abdicerede af kærlighed (77 år) |
Hvad skete der ellers den 28. maj?
2008:
Nepals nyvalgte parlament afskaffer det 239 år gamle kongedømme og erklærer landet for en demo­kratisk folkerepublik.
2006:
Matas' aktionærer accepterer et tilbud fra den britiske kapitalfond CVC, som har budt 5,1 milliarder kroner for Matas-kæden med dens 292 butikker.
-----
Dorte O. Jensen med besætning vinder verdensmesterskabet i matchrace, der bliver afviklet ud for Skovs­hoved Havn. Det er fjerde gang hun vinder VM.
2005:
Kongens Nytorv i København bliver indviet med fest og taler efter en større ansigts­løftning. Istand­sæt­tel­sen er en gave fra Oticon Fonden.
2004:
Statsminister Anders Fogh Rasmussen mødes med USA's præsident George W. Bush i Det Hvide Hus. Stats­ministeren kritiserer i pæne vendinger USA's behandling af fanger i Irak og på Guantanamobasen men lover dog, at Danmark stadig vil stå skulder ved skulder med USA i Irak.
1997:
Folketinget afskaffer ved lov forældres revselsesret.
1994:
Aarhus Stiftstidende udsender udgave nummer 60.000 og benytter lejligheden til at fejre 200-året for avisens start.
1987:
Den 19-årige vesttysker Matthias Rust lander med et et-motors sportsfly på Den Røde Plads i Moskva efter uantastet at have fløjet 900 km gennem sovjetisk luftrum.
1981:
Kronprins Frederik bliver konfirmeret i Fredensborg Slotskirke.
1961:
Den engelske advokat Peter Benenson opfordrer i en artikel til en indsats for at få "glemte" fanger ud af fængslerne verden over. Ideen griber om sig, og bliver til menneskerettighedsbevægelsen Amnesty Inter­national, som regner denne dag for sin stiftelsesdag.
1953:
En folkeafstemning vedtager den ny Grundlov, som blandt andet afskaffer Landstinget og ændrer Grønlands status fra dansk koloni til dansk amt. Valgretsalderen bliver sænket til 23 år. En ny tronfølgelov bliver sam­tidig vedtaget. Den medfører, at prinsesse Margrethe bliver tronarving i stedet for prins Knud, kongens bror.
1891:
I Rævemosen ved Gundestrup i Himmerland finder en tørvearbejder et 2000 år gammelt enestående, orna­men­teret sølvkar. Det såkaldte Gundestrupkar er udstillet på Nationalmuseet i København.