14. juni

Dag 165 (dag 166 i skudår) · 200 dage tilbage af året
Dagens længde er 17 timer og 24 minutter
Dagen er tiltaget med 10 timer og 28 minutter
Dagen tiltager indtil den 21. og aftager herefter

Rufinus dag - efter en kristen romersk officer, der omkring år 300 blev henrettet for sin tro.

FN's Internationale Bloddonordag - afholdes på fødselsdagen for den østrigske biolog og Nobel­pris­mod­tager Karl Landsteiner, som er ophavsmand til den den moderne klassifikation af blodtyper.

Flag  USA fejrer Flagets Dag - til minde om dagen i 1777, hvor det britiske unionsflag blev erstattet af et ny­de­sig­net flag. De dengang 13 medlemsstater blev symboliseret ved 13 stjerner og 13 røde og hvide striber.
Født den 14. juni:
1991 = Anne-Marie Rindom - sejler med VM-guld 2009, 2015, 2019 og OL-guld 2021 | |
1989 = Mille Gori - danser, skuespiller, børne-tv-vært, Motor Mille | |
1969 = Steffi Graf - tysk tennisspiller | |
1962 = Stig Rossen - skuespiller, sanger, musical-producent | |
1961 = Boy George - irsk sanger fra gruppen Culture Club | |
1953 = Steffen Brandt - TV-2-sanger og sangskriver | |
1946 = Donald Trump - amerikansk byggematador, USA's 45. præsident 2017- | |
1943 ≠ Edith Guillaume - operasangerinde (død 2013) | |
1937 = Jørgen Leth - forfatter, filmmand, cykelkommentator | |
1928 ≠ Che Guevara - argentinskfødt marxistisk revolutionshelt (død 1967) | |
1917 ≠ Lise Nørgaard - journalist, redaktør, forfatter, mor til Matador (død 2023) | |
1871 ≠ J.C.H. Ellehammer - opfinder, flypioner (død 1946) | |
1864 ≠ Alois Alzheimer - tysk læge og neurolog bag beskrivelse af Alzheimers sygdom (død 1915) |
Død den 14. juni:
2007 † Kurt Waldheim - Østrigs præsident 1986-1992, FN's generalsekretær 1972-1981 (88 år) | |
1994 Henry Mancini - amerikansk komponist og orkesterleder (70 år) | |
1992 Arne Hansen - skuespiller (53 år) | |
1976 † Knud - tronfølger til Danmark 1947-1953, fra 1953 arveprins (75 år) |
Hvad skete der ellers den 14. juni?
2010:
Danmark spiller sin første kamp ved fodbold-VM i Sydafrika. Vi taber 0-2 til Holland.
-----
Danske hunde og katte slipper fra i dag for tvunget ormekur, hvis de skal til Bornholm via Sverige. Er ende­målet Sverige, er kuren dog stadig obligatorisk.
2003:
De tjekkiske vælgere siger ja til medlemskab af EU. Det er Tjekkiet første folkeafstemning siden landet ti år tidligere blev selvstændigt efter skilsmisse fra Slovakiet.
2000:
Kurt Thorsen og Rasmus Trads bliver ved byretten idømt henholdsvis seks og fem års fængsel for bedrageri og dokumentfalsk i den såkaldte PFA-sag.
1998:
Bilbroen over Storebælt bliver indviet af dronning Margrethe.
1995:
Frankrigs beslutning om at genoptage atomprøvesprængningerne i Stillehavet vækker højlydte protester verden over.
1994:
Statsminister Poul Nyrup Rasmussen meddeler på et pressemøde, at han og den radikale Lone Dybkjær i hemmelighed er blevet gift en måned tidligere.
1987:
B.T. og Ekstra Bladet udkommer første gang også om søndagen.
1982:
De argentinske styrker, der har besat Falklandsøerne, overgiver sig til de britiske tropper. Besættelsen har varet i godt to måneder.
1976:
Arveprins Knud dør, 75 år gammel. Indtil tronfølgeloven blev ændret i 1953, var han nærmeste arving til tronen efter kong Frederik 9.
1967:
Strøget i København byder på verdens længste kaffebord i anledning af byens 800-års jubilæum. Der bliver skænker 80.000 kopper kaffe og serveret 100.000 rådhuspandekager.
1959:
Den første stribe af tegneserien Radiserne bliver bragt i Politiken. Serien bliver dagligt bragt i avisen indtil tegneren Schulz' død i år 2000.
1940:
Tyske tropper rykker ind i Paris og hejser hagekorsflaget i Eiffeltårnet.
1907:
Norge indfører almindelig stemmeret for kvinder som det andet europæiske land. Finland indførte det året før, og Danmark kommer med fra 1915.
1777:
USA's Kongres vedtager at gøre Stars and Stripes til unionens officielle flag. Dagen er officiel flagdag i USA.