Hvad skete der ellers den 27. juni?
2007:
Tony Blair (partiet Labour) går af som Storbritanniens premierminister efter ti år på posten. Han afløses af den tidligere finansminister, partifællen Gordon Brown.
2006:
Ni familiemedlemmer bliver alle kendt skyldige i æresdrab på en 18-årig pige, der blev skudt af sin bror på gaden i Slagelse i september sidste år. Det er første gang i Vesteuropæisk retshistorie, at andre end den egentlige morder bliver dømt i en sådan sag.
----- Matas' aktionærer godkender på en generalforsamling salget af Matas-kæden til en britisk kapitalfond for 5,2 milliarder kroner.
2005:
6-årige Kasper Kesje bliver præsenteret som den nye Lille-Per i en ny generation af de populære Far til Fire-film.
2002:
John Entwistle, bassist i det legendariske engelsk band The Who, bliver fundet død på et hotelværelse i Las Vegas efter en overdosis kokain.
1996:
TeleDanmarks monopol bliver brudt, da et søsterselskab til svenske Tele-2 underskriver en aftale om samtrafik. Fire måneder senere tilbyder selskabet et alternativ til TeleDanmark.
1959:
Den svenske sværvægtsbokser Ingemar Johansson besejrer amerikaneren Floyd Patterson på knockout og overtager hans VM-titel.
1847:
Danmarks første jernbanestrækning bliver taget i brug for almindelige dødelige efter indvielsen dagen før. Turen mellem København og Roskilde har tre daglige afgange i hver retning, og toget standser undervejs i Valby, Glostrup, Køgevejen (Taastrup) og Hedehusene.
1844
Joseph Smith, grundlægger af Mormonkirken, og hans bror Hyrum bliver dræbt ved et skudattentat. Joseph Smith er præsidentkandidat for Det Nationale Reformparti.
|