Hvad skete der ellers den 25. juli?
2009:
World Outgames, en international sports-, kultur- og menneskerettighedsbegivenhed, indledes i København, hvor mere end 5.000 alternativt seksuelt orienterede personer de næste otte dage skal konkurrere i 38 discipliner. Ugen byder også på mange kulturelle tiltag, fester og happenings.
2007:
Michael Rasmussen bliver suspenderet fra det hollandske cykelhold Rabobank i årets Tour de France, fordi han har løjet om sine forberedelser til løbet. Michael Rasmussen har netop vundet dagens hårde 16. etape, og har kørt i den gule førertrøje siden 8. etape.
2006:
Danmarks største dagbladskoncern, Det Berlingske Officin (i dag Berlingske Media), bliver solgt til britiske Mecom for syv mia. kroner. Koncernen kommer senere på norske hænder og er i dag ejet af en belgisk mediekoncern.
2004:
Den amerikanske cykelrytter Lance Armstrong vinder Tour de France for sjette år i træk som den første nogensinde. Italienske Ivan Basso fra danske Team CSC bliver nummer tre.
1992 - 30 år siden:
De Olympiske Lege åbner i Barcelona, Spanien, med deltagelse af 120 danske atleter. De vender hjem med 2 guld-, 1 sølv- og fire broncemedaljer.
1984:
Den sovjetiske kosmonaut Svetlana Savitskaya er første kvinde på vandring i rummet. I tre timer udfører hun eksperimenter udenfor rumstationen.
1978:
Verdens første såkaldte reagensglasbarn bliver født i England.
1968:
Pave Paul VI forbyder rettroende katolikker at anvende enhver form for præventive midler.
|