Hvad skete der ellers den 29. juli?
2012:
Anders Golding vinder sølv i skeetskydning ved De Olympiske Lege i London. Det er Danmarks første medalje ved legene.
2007:
Verdensmesterskabet i fodbold for hjemløse begynder i København. Omkring 500 hjemløse fra 49 lande skal de næste otte dage kæmpe om mesterskabet gennem 312 kampe.
2004:
Kronprinsparret Frederik og Mary afslutter deres sejlende triumftog til provinsen med et besøg i Sønderborg.
1988:
Under en ekspedition i Nordøstgrønland bliver fundet en dagbog med en hidtil ukendt beretning fra Mylius-Erichsens ekspedition i 1906-1908.
1981:
Storbritanniens prins Charles bliver gift med Lady Diana Spencer i St. Pauls Katedral i London.
1974:
Den overvægtige sangerinde Cass Elliot fra gruppen Mamas and Papas dør i London. Hårdnakkede rygter hævder efterfølgende, at hun er blevet kvalt i en skinkesandwich, men den officielle obduktion fastslår, at dødsårsagen er et hjerteanfald forårsaget af overvægt.
1973:
En folkeafstemning i Grækenland godkender afskaffelsen af kongedømmet. George Papadopoulos bliver landets første præsident.
1948:
Kong Georg af England åbner de 14. Olympiske Lege i London.
1930:
Det engelske luftskib R100 letter på sin første passagerflyvning til Canada. Det ankommer 78 timer senere til Montreal.
1814:
En ny skolelov indfører obligatorisk skolegang for de 7-14-årige.
|