Hvad skete der ellers den 14. august?
2010:
Aftenens og nattens regnskyl i København og Nordsjælland er de kraftigste i mere end 70 år. Hundredevis af kældre og lavtliggende huse står under vand, og flere at Københavns indfaldsveje bliver oversvømmet, så bilister må efterlade deres biler i vandmasserne.
----- Verdens længste catwalk bliver afviklet på Strøget i København som afslutning på modemessen. 220 modeller skridter i silende regn de 1,6 km pink nålefilt af mellem Rådhuspladsen og Kongens Nytorv.
2007:
Vikingeskibet Havhingsten lægger til kaj i Irlands hovedstad Dublin efter seks ugers sejlads fra Roskilde via Norge. Skibet er en kopi af et gammelt vrag, fundet i Roskilde Fjord, men oprindeligt bygget i Dublin.
2006:
Danmarks første elitegymnasium byder velkommen til de første 38 elever på Niels Brock i København.
2004:
Statsminister Anders Fogh Rasmussen modtager prisen Årets Laks ved Homoparaden i København for sin udtalelse om, at bøsser og lesbiske bør kunne indgå ægteskab.
1999:
Øresundsbroens sidste 68 meter brofag bliver indviet, og kronprins Frederik og svenske kronprinsesse Victoria mødes symbolsk på midten.
1996:
Det danske fodboldlandshold vinder 1-0 over Sverige. Det er svenskeren Bo Johanssons første kamp som dansk landstræner.
1991:
Folketinget vedtager etableringen af en bro over Øresund.
1980:
16.000 arbejdere går i strejke på Lenin-værftet i Gdansk i Polen med krav om højere løn og frie fagforeninger.
1969:
Hundredetusinder af mennesker strømmer til Woodstock i USA, som de næste tre dage lægger græsmarker til en stjernespækket rockfestival.
1959:
Jolly Cola kommer i handelen. Det er en danskproduceret cola, der skal konkurrere med amerikanske Coca-Cola, der nu kan købes i danske butikker.
----- Kunstmuseet Louisiana i Humlebæk bliver indviet.
1945:
Japan erklærer sig overvundet, og Anden Verdenskrig er hermed afsluttet.
1920:
De Olympiske Lege åbner i Antwerpen i Belgien. Danmark møder med 174 atleter, der i alt opnår 13 medaljer, 3 af guld, 9 sølv og 1 bronce.
1893:
Frankrig indfører nummerplader på motorkøretøjer som det første land i verden.
|