Hvad skete der ellers den 17. august?
2010:
Det første danske veteranhjem for soldater, hjemvendt fra udenlandsk tjeneste, åbner i Fredericia. Hjemmet har åbent hele året, 24 timer i døgnet.
----- Bakkens Pjerrot, med det borgerlige navn Kurt Flemming, sikrer sig en plads i Guinness Rekordbog efter at have tryllet 24 timer i træk.
2008:
Den danske letvægtsfirer vinder guld i roning ved ved OL i Beijing. Ved årerne er bl.a. Eskild Ebbesen, som har vundet medaljer ved de seneste fire Olympiske Lege, heraf tre af guld.
2006:
24timer, en ny gratis morgenavis, bliver første gang husstandsomdelt i dele af København og Aarhus.
2005:
Det danske fodboldholdlandshold lammetæver England med 4-1 i Parken i København.
----- Den kenyanskfødte danske løber Wilson Kipketer meddeler, at han stopper sin aktive karriere og har løbet sit sidste 800-meterløb. Han har verdensrekorden på denne distance.
2004:
600 professionelle fodboldspillere går i strejke efter sammenbrud i forhandlingerne mellem Spillerforeningen og Divisionsforeningen. Strejken bliver afblæst efter otte dage.
2003:
En dansk soldat bliver dræbt i Irak under skududveksling på en rutinemæssig patrulje. Det er det første danske tab under udstationeringen i Irak.
1998:
USA's præsident Bill Clinton indrømmer, at han har haft et upassende forhold til den tidligere praktikant Monica Lewinsky.
1990:
USA sender de første 15.000 marinesoldater til Saudi-Arabien som forberedelse til angreb mod Irak, der har besat Kuwait.
1987:
Rudolf Hess, Hitlers stedfortræder under Anden Verdenskrig, begår selvmord i sin celle ved at hænge sig i en elektrisk ledning. Han har siddet i Spandau-fængslet i det vestlige Berlin de seneste 40 år.
1970:
Bryggeriet Faxe sender en fadøl i handelen som den første danske dåseøl.
1967 - 55 år siden:
Skandinaviens første moske bliver indviet i Hvidovre. Indtil 2014 er det den eneste danske moske, der er opført til formålet.
1965:
Sangeren Peter Belli møder første gang sin senere hustru June ved et marked i Løgumkloster, hvor han kører dødsdrom foruden at optræde med sit band Rivalerne. June er datter af sandsigersken Corinta.
1962:
Den et år gamle Berlinmur kræver sit første dødsoffer. En 18-årig mand bliver skudt af grænsevagterne under sit flugtforsøg over muren.
1850:
Danmark overdrager alle fæstningsværker og ejendomsrettigheder på Guldkysten (det nuværende Ghana) til England.
|