Hvad skete der ellers den 24. august?
2008:
De Olympiske Lege i Beijing lukker og slukker med en gigantisk afslutningsfest. De danske atleter vender hjem med syv medaljer: 2 guld, 2 sølv og 3 bronce.
2007:
Christianitter underskriver med Slots- og Ejendomsstyrelsen en historisk aftale om Christianias fremtid. Aftalen er en våbenhvile og køreplan for de næste ti måneders forhandlinger om normalisering af Fristaden.
2006:
Ved Den Astronomiske Verdenskongres i Prag vedtages en ny definition på en planet. Den hidtidige planet Pluto bliver efter de nye regler degraderet til dværgplanet.
2005:
Oceanariet på Nordsømuseet i Hirtshals bliver officielt indviet efter at være genopbygget fra branden i december 2003 - dog uden klumpfisken, som hidtil ikke har kunnet erstattes.
1997:
Den kenyanskfødte danske løber Wilson Kipketer sætter endnu en verdensrekord på 800 meter. 11 dage tidligere slog han Sebastian Coes rekord fra begyndelsen af 1980’erne.
1995:
Microsoft sender styresystemet Windows 95 på markedet med en storstilet kampagne, der har Rolling Stones' Start Me Up som kendingsmelodi.
1988:
Hanne Bech Hansen bliver udnævnt til chef for PET, Politiets Efterretningstjeneste, og dermed verdens første kvindelige spionchef - såvidt man ved.
1954:
Kommunistpartiet bliver forbudt i USA.
1949:
Den nordatlantiske forsvarsunion NATO træder i kraft.
1939:
Sovjetunionen og Nazi-Tyskland underskriver en 10-årig ikke-angrebspagt.
79:
Den italienske vulkan Vesuv begynder sit udbrud, som de nærmeste dage fører til total udslettelse af byerne Pompeji, Herculanum og Stabiae.
|