Opdateret 05.09.2024 
28. august

Dag 240 (dag 241 i skudår) · 125 dage tilbage af året
Dagens længde er 14 timer og 2 minutter
Dagen er aftaget med 3 timer og 25 minutter
og aftager resten af måneden yderligere 13 minutter

Augustinus dag - efter en af de store kirkefædre, som udformede læren om arvesynden. Han døde på denne dag i år 430.

Født den 28. august:
1999 = Nikolai - greve af Monpezat, ældste barn af prins Joachim og Alexandra | |
1994 = Ida Maria Østergaard - sangerinde og sangskriver | |
1974 = Peter Sommer - sanger og sangskriver | |
1973 = Marie Frank - sangerinde og sangskriver | |
1971 = Maud Kofod - sangerinde | |
1969 = Jason Priestley - canadisk skuespiller | |
1964 = Gry Johansen - sangerinde | |
1963 = Peter Mygind - skuespiller | |
1913 ≠ Robertson Davies - canadisk forfatter (død 1995) | |
1749 ≠ Johann Wolfgang von Goethe - tysk digter og forfatter, videnskabsmand, filosof (død 1832) |
Død den 28. august:
2024 † Peter Poulsen - forfatter, oversætter (84 år) | |
1997 † Hans Jørgen Lembourn - forfatter (74 år) | |
1987 † John Huston - amerikansk filminstruktør (81 år) | |
1981 Jørgen Ryg - musiker, skuespiller og komiker (54 år) | |
1957 † Erik Tuxen - jazzmusiker, kapelmester (55 år) |
Hvad skete der ellers den 28. august?
2008:
Århusborger nr. 300.000, en dreng, bliver født på Skejby Sygehus. Han skal hedde Mads.
-----
Barack Obama bliver valgt som Det Demokratiske Partis præsidentkandidat i USA.
-----
Det et år gamle parti Ny Alliance skifter navn til Liberal Alliance.
2006:
Berlingske Tidende udkommer nu i tabloidformat, såkaldt BT-format.
2005:
Århusianske AGF,superligaens bundhold, udmyger på hjemmebane Brøndby med 3-0. Det er AGF's første sejr i sæsonen.
1996:
Første nummer af hjemløseavisen Hus Forbi kommer på gaden. Prisen er 10 kroner, hvoraf de 2,50 går til sæl­ge­ren.
1990:
Det besatte kongedømme Kuwait bliver officielt erklæret for Iraks 19. provins.
1987:
Filmen Babettes Gæstebud har premiere i danske biografer. Den er skrevet over en novelle af Karen Blixen, og bliver den første danske film, som får en Oscar.
1982:
Aarhus Musikhus bliver indviet.
1974:
Legoland i Billund har besøg af gæst nummer fem million, siden forlystelsesparken åbnede seks år tidligere.
1963:
Mere end 200.000 mennesker deltager i en fredelig demonstration for borgerrettig­heder i Washington DC, hvor Martin Luther King holder sin historiske I Have a Dream-tale.
1940:
Den 31-årige danske skuespiller og pianist, Børge Rosenbaum, ankommer med skib til New York på flugt fra nazisterne. Han ændrer senere sit navn til Victor Borge.
1937:
Toyota Motor Corporation bliver udskilt som et datterselskab under den japanske kæmpekoncern Toyota Indu­stries Corporation, en sammenslutning fra 1926 af en række samarbejdende firmaer, som er fælles om Toyota-navnet.
1931:
Tonerne fra melodien Drømte mig en drøm i nat bliver første gang brugt som pausesignal i radioen. Det er den ældste nedskrevne danske melodi og stammer fra 1300-tallet.
1904:
Den nye butikslov påbyder fra i dag alle handlende at holde lukket på søndage.