Hvad skete der ellers den 30. august?
2007:
Det nystiftede parti Ny Alliance præsenterer sit program. Partiet hedder i dag Liberal Alliance.
----- Verdens længste sofa bliver stillet op på Store Torv i Aarhus som et indslag i Aarhus Festuge, der begynder i morgen. Sofaen er 51,4 meter lang og beregnet til 78 personer.
2003:
Fristaden Christiania holder stor støtte- og sympatifest for sig selv med 25.000 gæster og masser af musik.
2002:
For sidste gang afholdes fiskeauktion i Aarhus Fiskerihavn. Auktionen lukker efter 62 år.
2000:
De formodede jordiske rester af Gorm den Gamle bliver genbegravet efter endt restaurering af Jelling Kirke. Kongefamilien overværer højtideligheden.
1993:
Den amerikanske standupkomiker og talkshowvært David Letterman er første gang vært på The Late Show, som bliver sendt fra Ed Sullivan-teatret i New York. David Letterman fortsætter som vært på showet indtil 2015.
1976:
Prinserne Frederik og Joachim har første skoledag på den private Krebs Skole i København.
1963:
Den Røde Linie mellem USA's og Sovjets ledere er etableret og klar til brug. Oprettelsen af telefonlinien er affødt af den højspændte Cubakrise året før og skal minske risikoen for atomkrig ved en misforståelse.
1941:
Den tyske værnemagt belejrer Leningrad i Rusland - et undervurderet projekt, som kommer til at vare i 1.000 dage.
|