Hvad skete der ellers den 3. september?
2006:
The Rolling Stones giver koncert i Horsens for 85.000 tilskuere.
----- Den 36-årige amerikanske tennisstjerne André Agassi spiller sin sidste kamp på topplan, da han bliver slået ud i tredje runde af US Open. Gennem sin 20-årige karriere har han vundet 60 ATP-turneringer og 8 Grand Slam-titler.
2004:
En blodig og kaotisk konfrontation med mere end 300 dræbte afslutter gidseldramaet på skolen i den sydrussiske by Beslan. Flere end 1.000 børn og voksne har i tre døgn været holdt som gidsler på skolen.
1985:
Luksuslineren Titanic bliver fundet på 4.000 meters dybde ud for Newfoundland. Skibet sank på sin jumfrurejse i 1912 efter møde med et isbjerg.
1980:
Dirch Passer falder om af et hjerteanfald på scenen i Tivoli-Revyen under en parodi på sangeren Kim Larsen. Han dør kort efter ankomsten til hospitalet.
1967:
Sverige skifter klokken fem morgen fra venstre- til højrekørsel.
1962:
Den hidtidige udenrigsminister Jens Otto Krag bliver statsminister. Han afløser Viggo Kampmann på posten.
1939:
England og Frankrig erklærer krig mod Tyskland. Årsagen er et ubesvaret ultimatum til Tyskland, som har invaderet Polen.
1910:
Rigshospitalet i København bliver indviet.
1783:
Den amerikanske uafhængighedskrig bliver afsluttet ved underskrivelsen af en fredstraktat mellem USA, Storbritannien, Frankrig og Spanien. Det sker ved en konference i Versailles i Frankrig.
1189:
Richard Løvehjerte, i dag mest kendt fra fortællingen om Robin Hood, bliver kronet som Englands konge under navnet Richard 1.
590:
En almindelig munk bliver for første gang valgt til pave. Han tager navnet Gregor I. Det er fra ham, den gregorianske kirkesang har fået sit navn.
|