10. september
Dag 253 (dag 254 i skudår) · 112 dage tilbage af året
Dagens længde er 13 timer og 4 minutter
Dagen er aftaget med 4 timer og 23 minutter og aftager resten af måneden yderligere 1 time og 32 minutter Burchhardts dag - efter biskoppen af Würzburg i midten af 700-tallet. Der er ikke mange beretninger om hans virke, men han var kendt som en flittig prædikant. Han stoppede i sit embede i 753 og døde året efter.
FN's Internationale Dag for Bekæmpelse af Selvmord
Gibraltar har nationaldag - og markerer afstemningen i 1967, hvor befolkningen valgte fortsat at være britisk kronkoloni.
Dagen er blandt de 32 såkaldte Tycho Brahesdage.
|
Født den 10. september:
1970 = Jacob Weble - skuespiller | |1957 = Joachim Solberg - tryllekunstner | | 1945 = José Feliciano - puertoricansk sanger og guitarist | | 1933 ≠ Karl Lagerfeld - tyskfødt fransk modeskaber (død 2019) | | 1929 ≠ Arnold Palmer - legendarisk amerikansk golfspiller (død 2016) | | 1924 ≠ Putte Wickman - svensk jazzmusiker, klarinettist (død 2006) | | 1866 ≠ Jeppe Aakjær - digter (død 1930) | |
Død den 10. september:
2017 † Hans Hasse Alfredson - svensk skuespiller, forfatter, humorist (86 år) | |1962 † Mogens Wieth - skuespiller (42 år) | |
Hvad skete der ellers den 10. september?
2009:
Caroline Wozniacki spiller sig i semifinalen ved US Open - den bedste danske tennispræstation i over 40 år. Bedriften rykker hende op på en sjetteplads på verdensranglisten.
2006:
Den tjekkoslovakiske tennislegende Martina Navratilova vinder mixeddoublerækken ved US Open. Navratilova, der fylder 50 i næste måned, har dermed vundet 354 titler i single, damedouble og mixeddouble, siden hun kom frem i 1974.
2003:
Sveriges udenrigsminister Anna Lindh bliver overfaldet og stukket med utallige knivstik under indkøb i et stormagasin. Hun dør den efterfølgende dag af sine sår.
1998:
USA's præsident Clinton møder medlemmer af sin regering for at bede om tilgivelse for sine eskapader med praktikanten Monica Lewinsky. Han lover at forbedre sig.
1990:
Rederiet A.P. Møller stiller to containerskibe gratis til rådighed for USA til transport af militærudstyr i Golfkrigen mod Irak.
1988:
18 østtyskere, som dagen før har søgt tilflugt på den danske ambassade i Østberlin, bliver overgivet til det østtyske politi. Ambassadøren får efterfølgende en skarp påtale af udenrigsminister Uffe Ellemann-Jensen.
1987:
Anker Jørgensen meddeler, at han snart går af som formand for Socialdemokratiet. Han anbefaler Svend Auken som sin efterfølger.
1981:
England og Frankrig bliver enige om et fælles tunnelprojekt under Den Engelske Kanal. Emnet har været diskuteret i mere end hundrede år.
1897:
En bilist bliver for første gang i historien dømt for spirituskørsel. Det sker i London, og synderen er taxachauffør.
|