Hvad skete der ellers den 27. september?
2012:
iPhone 5 bliver frigivet til salg i Danmark klokken 00.01. Enkelte forretninger i de store byer har midnatsåbent.
2008:
Lene Espersen bliver bliver kåret som Det Konservative Folkepartis nye leder på partiets landsråd. Hun afløser Bendt Bendtsen, som tidligere på måneden trådte tilbage.
2005:
Danskerne skal ikke stemme om EU-traktaten på denne dag, som det ellers var bestemt. Udkastet til EU's første Grundlov er lagt på hylden på ubestemt tid efter Frankrigs og Hollands nej.
1996:
Taliban-bevægelsen, som er opstået omkring en flok tidligere præstestuderende, tager ved et kup magten i Afghanistan.
1987:
Fredsaktivister demonstrerer på Langelinie mod to besøgende amerikanske krigsskibe. USA ikke vil garantere, at der ikke er atomvåben ombord.
1982:
Nordens første reagensglasbarn bliver født i Göteborg. Sverige er det sjette land, som har succes med den nye teknologi mod barnløshed.
1973:
Operahuset i Sydney, Australien, bliver taget i brug. Det er tegnet af den danske arkitekt Jørn Utzon, som forlod projektet undervejs, da det af politiske grunde blev ændret.
1939:
Polens hovedstad Warszawa overgiver sig til den tyske hær, og hele landet er nu under tysk kontrol. Byen ligger totalt i ruiner efter fire dages heftigt bombardement fra besættelsestropperne.
|