Hvad skete der ellers den 19. oktober?
2009:
B&O præsenterer sit nye fladskærms-tv, BeoVision 10, der forhåbentlig kan puste nyt liv i det skrantende firma. Det 40 tommers væghængte vidunder kan erhverves for godt 40.000 kr.
2005:
Retssagen mod Saddam Hussein, Iraks styrtede diktator, bliver indledt i Bagdad - og straks udsat i 40 dage, fordi forsvaret anfægter domstolens gyldighed.
2003:
Mother Teresa, den makedonskfødte, indiske nonne, som døde i 1997, bliver saligkåret af den Katolske Kirke - det sidste trin før ophøjelse til helgen. Mother Teresa har gennem en menneskealder reddet tusinder fra sult og sygdom fra sin missionstation i Calcutta.
2002:
Første etape af Københavns Metro bliver indviet. Dronning Margrethe og prins Henrik tager en tur med det første tog.
1998:
Den amerikanske bokser Mike Tyson får sin bokselicens tilbage. Han mistede den for at bide et stykke øre af modstanderen under en kamp året før.
1977:
Hans-Martin Schleyer, formand for den vesttyske arbejdsgiverforening, bliver fundet i bagagerummet på en bil, henrettet med nakkeskud. Han har været bortført i 45 døgn af terrorbevægelsen Rote Arme Fraktion.
1942:
Kong Christian 10. falder med hesten under sin daglige morgenridetur. Han slår hovedet og bliver indlagt på Diakonissestiftelsen.
1906:
Ferdinand Salling åbner en manufakturhandel i Søndergade i Aarhus. Det bliver senere til Stormagasinet Salling, og under hans søn, Herman Sallings ledelse, bliver Dansk Supermarked A/S skabt i 1964. I 2018 ændres navnet til Salling Group. Koncernen står bag bl.a. Føtex, Bilka og Netto.
1812:
Efter ordre fra kejser Napoleon 1. bryder den franske hær op fra Moskva og indleder sit tilbagetog til Frankrig under heftige angreb fra kosakkerne.
|