Hvad skete der ellers den 10. december?
2006:
Den amerikanske rumfærge Discovery bliver opsendt fra Cape Canaveral i Florida. Svenskeren Christer Fuglesang er med på turen, og han bliver dermed den første skandinav i rummet.
2004:
Retten i Lyngby bestemmer, at den 83-årige tidligere danske SS-officer Søren Kam skal begæres anholdt i Tyskland og udleveres til retsforfølgelse i Danmark. Han er tiltalt for drab på den tyskfjendtlige avisredaktør Carl Henrik Clemmensen i 1943.
2003:
Den iranske advokat og forfatter Shirin Ebadi modtager Nobels Fredspris for sit arbejde med kvinders og børns rettigheder i Iran. Det er første gang, en muslimsk kvinde får prisen.
1994:
Den russiske hær indleder massive missilangreb på udbryderrepublikken Tjetjenien.
1993:
Computerspillet Doom kommer på markedet.
1991:
Lederne fra de 12 EF-lande bliver i den hollandske by Maastricht enige om traktaten til Den Europæiske Union.
1964:
Den 35-årige sorte amerikanske borgerrettighedsforkæmper Martin Luther King modtager Nobels Fredspris - som den yngste nogensinde.
1915:
Det Konservative Folkeparti bliver stiftet.
1903:
USA indgår en formel aftale med Cuba om langtidsleje af Guantanamo Bay i det sydlige Cuba. Trods protester fra det senere revolutionstyre er der i dag stadig amerikansk flådebase. 100 år efter etableringen kommer den i verdens søgelys som interneringslejr for mistænkte terrorrister efter 11. september-attentatet på New York i 2001.
1901:
Nobelprisen bliver første gang uddelt på femårsdagen for stifteren, svenskeren Albert Nobels død.
1817:
Sydstaten Mississippi bliver USA's 20. stat.
1799:
Frankrig indfører metersystemet som det første land i verden.
|