Søndag den 17. januar 2021
Uge 2 ·  Dag 17
(348 dage tilbage af året)
Solen står op klokken 8.30 og går ned klokken 16.10 *
Månen er tiltagende - fire dage efter nymåne Antonius dag - efter den hellige Antonius, der som 20-årig slog sig ned som eneboer og udstod mange prøvelser. Han døde år 356, 115 år gammel, og er helgen for dyrepassere og børstenbindere.
|
Dagens fødselarer 2021:
43 år = Thomas Evers Poulsen - danser, danseinstruktør | |52 år = Maria Montell - sangerinde | | 57 år = Michelle Obama - amerikansk advokat, præsidentfrue | | 59 år = Jim Carrey - canadisk skuespiller og komiker | | 62 år = Jacqueline Friis-Mikkelsen - modelmutter | | 65 år = Paul Young - engelsk sanger | | 76 år = Ib Michael - forfatter | | 77 år = Jan Guillou - svensk forfatter | | 81 år = Troels Trier - spøjs sanger og musiker, maler | |
Født den 17. januar:
1942 ≠ Muhammad Ali - amerikansk sværvægtsbokser med 61 prof. kampe 1960-81 (død 2016) | |1939 ≠ Niels Helveg Petersen - politiker, leder af Det Radikale Venstre 1978-1990 (død 2017) | | 1927 ≠ Eartha Kitt - amerikansk sangerinde og skuespillerinde (død 2008) | | 1919 ≠ Elsa Gress - forfatter (død 1988) | | 1899 ≠ Nevil Shute - engelskfødt australsk forfatter (død 1960) | | 1899 ≠ Al Capone - amerikansk gangster (død 1947) | | 1876 ≠ Morten Korch - forfatter med lykkelige slutninger (død 1954) | | 1706 ≠ Benjamin Franklin - amerikansk opfinder, fysiker, politiker, filosof (død 1790) | Død den 17. januar:
2009 † Trine Michelsen - nøgenmodel, skuespillerinde (42 år) | |2008 † Bobby Fischer - amerikansk skakmester (64 år) | | 1991 † Olav 5. - konge af Norge 1957-1991 (87 år) | | 1893 † Rutherford B. Hayes - USA's 19. præsident 1877-1881 (70 år) | | 1874 † Chang og Eng Bunker - de "originale" siamesiske tvillinger (62 år) | |
Hvad skete der ellers den 17. januar?
2009:
Koncerthuset i DR-Byen på Amager bliver indviet med kongefamilien som æresgæster til åbningskoncerten. Huset har været seks år undervejs og har kostet 1,6 milliarder kroner inklusive en kæmpe budgetoverskridelse.
2008:
Fire nye danske nationalparker bliver udpeget af Folketingets miljøudvalg. Det er Mols Bjerge, Skjern Å, Kongernes Nordsjælland og Vadehavet. Klithederne i Thy blev sidste sommer valgt som den første nationalpark.
2007:
Socialdemokraten Marie Stærke bliver indsat som ny borgmester i Køge. Med sine 27 år er hun Danmarks yngste borgmester.
2004:
32-årige Anita Christensen bliver ved et stævne i Aarhus dobbelt verdensmester i bantamvægt med sejr over amerikaneren Ada Ace Velez. Hun bliver samtidig Danmarks første kvindelige verdensmester i boksning.
1997:
Israel overdrager sit militære hovedkvarter i Hebron til palestinenserne. 30 års israelsk besættelse af Vestbredden er hermed afsluttet.
----- En domstol i Irland bevilger den første skilsmisse i det katolske lands historie. 1995:
Den japanske by Kobe bliver ramt af et kraftigt jordskælv målt til 7,2 på Richterskalaen. 6.434 personer bliver dræbt.
1991 - 30 år siden:
FN-allierede styrker indleder Operation Ørkenstorm mod Irak, der har holdt Kuwait besat siden august 1990. 2.500 jager- og bombefly kaster 18.000 ton bomber mod blandt andet Iraks hovedstad Bagdad.
1977:
Forretningskæden Frellsens Kaffe beslutter at lukke sine 100 forretninger over hele landet som konsekvens af de stærkt stigende kaffepriser.
1971 - 50 år siden:
Den amerikanske sanger, skuespiller og lystfisker Bing Crosby erklærer handelskrig mod Danmark i protest mod dansk laksefangst ved Grønland.
1928:
Brugsforenings-Bladet udkommer første gang. Fra 1945 hedder det Samvirke, og det gør det den dag i dag, hvor medlemsbladet for Coop (før FDB) er Danmarks største månedsmagasin med næsten en halv million abonnenter.
|