Onsdag den 24. februar 2021
Uge 8 ·  Dag 55
(310 dage tilbage af året)
Solen står op klokken 7.15 og går ned klokken 17.32 *
Månen er tiltagende - tre dage til fuldmåne Matthias dag - efter apostelen, der blev valgt som afløser for Judas efter dennes forræderi. Han døde som martyr ved halshugning og bliver i kirker afbilledet med økse mellem kirkens apostelfigurer. Matthias er skytshelgen for bagere, skræddere og tømrere.
Vejrvarsler: Som vejret er på Sankt Matthias, vil det være de næste fyrre dage. Efter selv en hård vinter bliver det med sikkerhed tøvejr efter Sankt Matthias.
Estland har nationaldag - og fejrer dagen, hvor landet i 1918 erklærede sig for selvstændigt.
|
Dagens fødselarer 2021:
51 år = Jason Watt - racerkører | |60 år = Erna Solberg - Norges statsminister (Høyre) 2013- | | 71 år = Stig Fogh Andersen - operatenor, kongelig kammersanger, bornholmsk æreskonsul | | 75 år = Keld Heick - musiker og sanger, tekstforfatter | |
Født den 24. februar:
1955 ≠ Steve Jobs - amerikansk computerpioner, medstifter af Apple (død 2011) |
Død den 24. februar:
2020 † Jahn Teigen - norsk sanger (70 år) | |2013 † Ib Hansen - operasanger, kongelig kammersanger (84 år) | | 2006 † Dennis Weaver - amerikansk skuespiller indeni sherif McCloud (81 år) | | 1994 † Dinah Shore - amerikansk sangerinde (77 år) | | 1862 † B.S. Ingemann - salmedigter, forfatter (72 år) | |
Hvad skete der ellers den 24. februar?
2008:
Raul Castro bliver officielt indsat som Cubas præsident. Han afløser sin sygemeldte bror Fidel, som har siddet på magten de seneste 49 år.
2004:
Peter Brixtofte, detroniseret venstreborgmester fra Farum, meddeler, at han vil konvertere til Centrum Demokraterne. Formand Mimi Jakobsen byder ham velkommen, men ikke alle i partiet er lige begejstrede.
2003:
Medarbejderne på Statens Bilinspektion går i arbejde efter mere end en måneds strejke i protest mod regeringens spareplaner. 50.000 biler venter på syn.
1990:
Der bliver målt 15,8 grader i København. Det er ny varmerekord for februar.
1989:
Irans ayatollah Khomeini føjer en dusør på tre millioner dollar til dødsdommen over Salman Rushdie for hans bog De Sataniske Vers.
1981 - 40 år siden:
Englands kongehus meddeler prins Charles forlovelse med Diana Spencer.
1942:
Voice of America, en verdensomspændende kortbølgeradiostation, sender sine første udsendelser i æteren.
1921 - 100 år siden:
En landmand i Egtved ved Vejle støder under pløjning på en primitiv kiste, fremstillet af en tilhugget egestamme. Det viser sig at være liget af en ung kvinde fra bronzealderen, som har ligget uberørt i næsten 3.500 år. Kvinden er i dag kendt som Egtvedpigen, og fundet har givet en enestående indsigt i livet på den tid.
1920:
Adolf Hitler offentliggør et 25-punkts program for det nystiftede naziparti.
1716 - 305 år siden:
Den norske søhelt Peter Wessel bliver adlet under navnet Tordenskjold.
|