Mandag den 19. april 2021
Uge 16 ·  Dag 109
(256 dage tilbage af året)
Solen står op klokken 5.57 og går ned klokken 20.22 *
Månen er tiltagende - dagen før halvmåne Daniels dag - efter den store profet Daniel fra Det Gamle Testamente.
Sierra Leone har nationaldag - og fejrer republikkens oprettelse i 1971.
|
Dagens fødselarer 2021:
34 år = Maria Sharapova - russisk professionel tennisspiller 2001-2020 | |42 år = Kate Hudson - amerikansk skuespillerinde | | 58 år = Poul Erik Skammelsen - journalist, tv-korrespondent, nyhedsvært | | 63 år = Peter Gilsfort - skuespiller | | 67 år = Steen Springborg - skuespiller, instruktør | | 75 år = Peter Vesth - visesanger og sangskriver | | 85 år = Lars Lunøe - skuespiller | |
Født den 19. april:
1935 ≠ Dudley Moore - amerikansk skuespiller (død 2002) | |1934 ≠ Ulla Lock - skuespillerinde (død 2012) | | 1933 ≠ Jayne Mansfield - amerikansk skuespillerinde og pinup (død 1967) | | 1928 ≠ Alexis Korner - franskfødt engelsk musiker, "Father of British Blues" (død 1984) | | 1917 ≠ Sven Hazel - storsælgende kontroversiel forfatter til krigsromaner (død 2012) | Død den 19. april:
2020 † Cecil Bødker - forfatter (93 år) | |2005 † Niels-Henning Ørsted Pedersen - jazzmusiker, kontrabassist (58 år) | | 1989 † Daphne du Maurier - engelsk forfatter (81 år) | | 1975 † Aksel Schiøtz - sanger (68 år) | | 1972 † Elith Foss - skuespiller (60 år) | | 1968 † Poul Reumert - skuespiller (85 år) | | 1967 † Konrad Adenauer - tysk statsmand, Vesttysklands første forbundskansler 1949-63 (91 år) | | 1906 † Pierre Curie - fransk fysiker bag opdagelsen af radium (46 år) | | 1882 † Charles Darwin - engelsk natur- og arvelighedsforsker (73 år) | |
Hvad skete der ellers den 19. april?
2018:
Årets første sommerdag med temperatur over 25 grader rammer flere steder i landet. Det er den tidligste sommerdag registreret siden 1964.
2009:
Aarhus GF vinder på hjemmebane 1-0 over topholdet FC København.
2007:
Den gratis morgenavis Dato udkommer for sidste gang. Avisen har kostet Det Berlingske Hus over 200 millioner kroner i de otte måneder, den er udkommet.
2005:
Hvid røg stiger op fra skorstenen over Det Sixtinske Kapel i Rom, som tegn på, at de 115 forsamlede kardinaler har valgt en ny pave. Den 78-årige tyske kardinal Joseph Ratzinger vælger navnet Benedict 16., og bliver Den Katolske Kirkes 265. pave.
1993:
86 medlemmer af en religiøs sekt omkommer i et flammehav efter en brand i deres hovedkvarter i Waco, Texas, USA. Sekten har været belejret af politiet i 51 dage efter en skudepisode, da de ville anholde lederen som mistænkt for besiddelse af et ulovligt våbenlager.
1990:
Regeringen beslutter at sælge kattegatfærgerne Niels Klim og Peder Paars, som siden 1985 har sejlet mellem Aarhus og Kalundborg.
1986 - 35 år siden:
Partiet Fælles Kurs bliver stiftet på Sømandsforbundets landsmøde. Preben Møller Hansen, forbundets formand, bliver partiets spidskandidat.
1980:
Johnny Logan vinder Europæisk Melodi Grand Prix i Holland med sangen What's Another Year. Bamses Venner bliver nummer fjorten med det danske bidrag, Tænker Altid På Dig.
1968:
Omkring 100 studerende besætter Psykologisk Laboratorium på Københavns Universitet. Det bliver begyndelsen til det såkaldte ungdomsoprør i Danmark.
1965:
Den amerikanske Intel-stifter Gordon Moore forudsiger i en artikel i Electronics Magazine, at antallet af transistorer på en chip vil fordobles hvert år. Teorien, som kaldes Moores Lov, bliver ti år senere revideret til, at fordoblingen vil ske på mellem 18 og 24 måneder.
1951 - 70 år siden:
Den første Miss World-konkurrence afholdes i London. Miss Sverige vinder trofæet.
1906 - 115 år siden:
Den franske kemiker og videnskabsmand Pierre Curie bliver kørt over af en bil i Paris og dræbt. Sammen med sin kone Marie har han forsket i magnetisme og radioaktivitet, og de står bag opdagelsen af stoffet radium.
|