Lørdag den 24. april 2021
Uge 16 ·  Dag 114
(251 dage tilbage af året)
Solen står op klokken 5.45 og går ned klokken 20.32 *
Månen er tiltagende - tre dage til fuldmåne Albertus dag - efter en svagelig dreng født i Bøhmen år 956. Hans mor lovede at vie ham til kirkens tjeneste, hvis han blev rask, og han endte som ærkebiskop i Prag. Han blev martyrdræbt i Preussen år 997.
|
Dagens fødselarer 2021:
39 år = Kelly Clarkson - amerikansk sangerinde | |49 år = Anne Dorthe Tanderup - håndboldspiller med 88 landskampe 1991-1997 | | 59 år = Benn Q. Holm - forfatter | | 66 år = Klaus Riskær Pedersen - finans-, erhvervs- og idémand med propeffekt | | 67 år = Pia Rosenbaum - entertainer, instruktør | | 69 år = Tim Stahl - musiker, halvpart i Laid Back | | 79 år = Barbra Streisand - amerikansk sangerinde og skuespillerinde | | 87 år = Shirley MacLaine - amerikansk skuespillerinde | |
Født den 24. april:
1938 ≠ Jan Lindhardt - biskop i Roskilde Stift 1997-2008 (død 2014) | |1920 ≠ Jørgen Clevin - skolelærer, tegner med sans for at klippe og klistre (død 1993) | Død den 24. april:
2011 † Sai Baba - indisk guru (85 år) | |2004 † Mogens Mugge Hansen - journalist og forfatter på hat med de kendte (66 år) | | 1982 † Sigrid Horne-Rasmussen - skuespillerinde (66 år) | | 1977 † Ole Monty - skuespiller (68 år) | |
Hvad skete der ellers den 24. april?
2008:
Folketinget ratificerer EU's såkaldte såkaldte Lissabon-traktat. Traktaten bygger på det forkastede forslag til en egentlig EU-traktat minus de paragraffer, som kræver folkeafstemning.
2007:
Dronning Margrethe og prins Henrik overværer overdragelsen af flyvevåbnets 14 nye EH101-helikoptere på Flyvestation Karup. Otte af dem er specielt udstyrede til at operere som avancerede redningshelikoptere.
2006 - 15 år siden:
Egypten bliver for tredje gang på halvandet år ramt af terrorbomber. Tre bombeeksplosioner i badebyen Dahab dræber 18 og sårer adskillige, heriblandt fem danske turister.
2005:
Pave Benedict 16. bliver formelt indsat som Den Katolske Kirkes 265. pave.
2004:
Cypern afholder folkeafstemning om genforening af den delte ø. Den nordlige, tyrkiske del stemmer ja, mens den sydlige, græske del siger nej til et samlet Cypern.
1998:
Overenskomstforslaget på arbejdsmarkedet bliver nedstemt, og udsigten til storkonflikt starter en hamstringsbølge, som hurtigt tømmer butikkerne for bagegær.
1990:
Den amerikanske rumfærge Discovery bliver opsendt fra Cape Canaveral. Færgen medbringer det 10 milliarder kroner dyre teleskop Hubble, som skal udforske universet fra rummet.
1986 - 35 år siden:
Hertuginde Wallis Simpson af Windsor dør i Paris, 89 år gammel. Det var for hendes skyld, at kong Edward 8. i 1936 opgav den britiske trone og abdicerede.
1982:
Vesttyskland vinder Europæisk Melodi Grand Prix i England med Ein Bisschen Frieden sunget af Nicole. Danmark bliver nummer 17 med gruppen Brixx og deres Video, video.
1970:
Gambia bliver selvstændig stat efter at have været britisk koloni siden 1843.
1924:
Thorvald Stauning bliver statsminister i Danmarks første socialdemokratiske regering. Nina Bang bliver undervisningsminister, og dermed landets første kvindelige minister.
|