Tirsdag den 18. maj 2021
Uge 20 ·  Dag 138
(227 dage tilbage af året)
Solen står op klokken 4.55 og går ned klokken 21.18 *
Månen er tiltagende - dagen før halvmåne Eriks dag - efter Sveriges kong Erik den Hellige, som var kendt for at føre et rent og asketisk liv. Under en messe i Uppsala omkring år 1160 blev han dræbt af danske prins Magnus Eriksen, som gjorde krav på hans rige. Legenden fortæller, at på stedet, hvor han døde, sprang en kilde frem, og dens vand kunne helbrede syge og opvække døde. Han er Sveriges skytshelgen, og hans knogler opbevares i Uppsala Domkirke.
International Museumsdag - hvor museer verden over sætter fokus på museumsarbejde og museets funktioner. Dagen er indført af ICOM, det internationale museumsråd, og har været markeret siden 1977.
Dagen er blandt de 32 såkaldte Tycho Brahesdage.
|
Dagens fødselarer 2021:
55 år = Renata Pytełewska-Nielsen - polsk længdespringer med danske medaljer, atletiktræner | |61 år = Yannick Noah - fransk professionel tennisspiller 1977-1996, sanger | |
Født den 18. maj:
1933 ≠ Søren Haslund-Christensen - generalmajor, Margrethes hofmarskal 1989-2003 (død 2021)| |1926 ≠ Dirch Passer - skuespiller, komiker (død 1980) | | 1920 ≠ Johannes Paul 2. - polskfødt pave i Rom 1978-2005 (død 2005) | | 1919 ≠ Margot Fonteyn - engelsk balletstjerne (død 1991) | | 1914 ≠ Pierre Balmain - fransk modedesigner (død 1982) | | 1912 ≠ Perry Como - amerikansk sanger (død 2001) | | 1897 ≠ Frank Capra - italienskfødt amerikansk filminstruktør (død 1991) | | 1868 ≠ Nikolaj 2. - Ruslands sidste zar 1894-1917 (død 1918) | Død den 18. maj:
I dag † Charles Grodin - amerikansk skuespiller (86 år) | |1911 † Gustav Mahler - østrigsk komponist, dirigent (50 år) | | 1160 † Erik den Hellige - konge af Sverige 1150-1160 (ca. 40 år) | |
Hvad skete der ellers den 18. maj?
2013:
Danmark vinder det internationale Melodi Grand Prix i Sverige med sangen Only Teardrops, sunget af Emmelie de Forest.
2012:
Facebook bliver børsnoteret ved en af de største børsnoteringer i verdenshistorien.
2009:
Den 18-årige danske tennisspiller Caroline Wozniacki avancerer til nummer 10 på verdensranglisten efter forleden at have spillet sig i finalen i en WTA-turnering i Madrid.
2006 - 15 år siden:
Der bliver første gang konstateret fugleinfluenza i en dansk fjerkræbesætning. En hobbybesætning ved Kerteminde på Fyn er angrebet af den farlige H5-type. Der bliver oprettet beskyttelseszone i området, og al handel og transport med fjerkræ på Fyn bliver indstillet.
2000:
Brian Laudrup afslutter sin aktive fodboldkarriere i den hollandske klub Ajax Amsterdam.
1993:
Danskerne stemmer igen om Maastricht-traktaten, denne gang med fire undtagelser i det europæiske samarbejde. 56,7 pct. stemmer ja. Efter unionsafstemningen kommer det til til voldsomme optøjer på Nørrebro i København. Det kulminerer efter midnat, hvor politiet affyrer pistolskud mod demonstranterne. I alt bliver affyret 113 skud, som sårer 11 demonstranter. Det er første gang i fredstid, at politiet åbner ild imod en folkemængde.
1982:
En københavns bankassistent bliver sigtet for at have svindlet sig til 430.000 kroner. Det er den første danske sag om EDB-svindel.
1979:
Storbritanniens dronning Elizabeth og prins Philip ankommer med kongeskibet Britannia til Århus Havn, hvor de bliver modtaget af det danske regentpar.
1966 - 55 år siden:
Mols-linien har premiere på sin færgeforbindelse mellem Ebeltoft og Sjællands Odde.
1954:
Den Europæiske Menneskerettighedskonvention træder i kraft.
1899:
På den første internationale fredskonference i Haag bliver de 26 deltagerlande enige om at forbyde skydning med dum-dum-kugler og nedkastning af bomber fra luftfartøjer.
1889:
DBU, Dansk Boldspil Union, bliver stiftet ved en sammenslutning af en række danske fodbold- og kricketklubber.
1804:
Napoleon Bonaparte bliver udråbt til Frankrigs kejser af det franske Senat.
|