Mandag den 21. juni 2021
Flag  Grønlands nationaldag
Uge 25  ·  Dag 172  (193 dage tilbage af året)
Solen står op klokken 4.28 og går ned klokken 21.55 *  
Månen er tiltagende - tre dage til fuldmåne

Albanus dag - efter en italiensk præst, som var biskop i Mainz i Tyskland omkring år 300. Under sin flugt fra hunnerne søgte han tilflugt i kirken, hvor han blev dræbt foran altret.

Sommersolhverv - årets længste dag
FN's Internationale Yoga-Dag - er første gang markeret i 2016.

Flag  Grønland har nationaldag - og fejrer årets længste dag. Siden 2016 er dagen også blevet markeret i Danmark, hvor det grønlandske flag vajer fra alle offentlige flagstænger og ligeledes ved danske ambassader og repræ­sentationer i udlandet.
Dagens fødselarer 2021:
39 år = William - engelsk prins, søn af Diana og Charles | |
49 år = Jacob Tingleff - komiker, manuskriptforfatter | |
65 år = Kasper Winding - musiker, sanger, sangskriver, producer | |
66 år = Michel Platini - fransk fodboldspiller, 79 landskampe 1975-1987, landstræner 1988-92 | |
76 år = Jack Fridthjof - århusiansk nærradio-pionér og idémand | |
77 år = Ray Davies - engelsk musiker, sanger og guitarist i The Kinks |
Født den 21. juni:
1953 ≠ Benazir Bhutto - Pakistans premierminister 1988-1990 og 1993-1996 (død 2007) | |
1935 ≠ Françoise Sagan - fransk forfatter (død 2004) | |
1921 ≠ Jane Russell - amerikansk skuespillerinde og sexsymbol (død 2011) | |
1905 ≠ Jean-Paul Sartre - fransk forfatter og filosof (død 1980) |

Død den 21. juni:
2001 † John Lee Hooker - amerikansk blues-musiker (83 år) | |
1994 Bjørn Uglebjerg - musiker, Gasolins første trommeslager (46 år) | |
1985 † Tage Erlander - svensk socialdemokratisk statsminister 1946-1969 (84 år) | |
1970 † Sukarno - Indonesiens første præsident 1945-1967 (69 år) |
Hvad skete der ellers den 21. juni?
2010:
En 24 ton tung finhval, der har været strandet i Vejle Fjord, bliver parteret og skeletteret på havnen i Vejle. Skelettet bliver efterfølgende lagret 3-4 uger i elefantlort, for at blive renset for kødrester, og skal derefter indgå i samlingen på Statens Naturhistoriske Museum.
2009:
Grønland får selvstyre.
2008:
Bokseren Mikkel Kessler vinder på knockout over tyskeren Dimitri Sartisson. Han genvinder dermed det ene af de to VM-bælter, han mistede til waliseren Joe Calzaghe i november sidste år.
2006 - 15 år siden:
Kronprinsparret ankommer med kongeskibet Dannebrog til Rønne Havn som indledning på et todages besøg på Bornholm. Prins Christian på otte måneder er med på turen.
2004:
Dronning Margrethe og prins Henrik ankommer med kongeskibet Dannebrog til Grønlands hovedstad Nuuk. Anledningen er Hjemmestyrets 25 års jubilæum.
-----
Amerikanske SpaceShipOne, verdens første private bemandede rumfartøj, lander igen efter at have forladt Jordens atmosfære i 3½ minut. Muligheden for rumturisme er rykket nærmere.
2002:
Sygdommen polio bliver officielt erklæret for udryddet i Europa.
1979:
Grønland får hjemmestyre.
-----
Gruppen Linie 3 optræder første gang offentligt på Jacobs BarBQ i Århus.
1976 - 45 år siden:
Den kongelige Porcelænsfabrik bliver lammet af strejke pga. en lønkonflikt. Under den langvarige strejke bliver plattedamer et kendt begreb.
1948:
Det amerikanske pladeselskab Columbia Records præsenterer i New York sin nye opfindelse LP-pladen (Long-Playing). Hver side kan indeholde 23 minutters lyd mod kun 4 minutter på de normale 78'ere.