Søndag den 25. juli 2021
Uge 29 ·  Dag 206
(159 dage tilbage af året)
Solen står op klokken 5.05 og går ned klokken 21.26 *
Månen er aftagende - dagen efter fuldmåne Jakobs dag - efter apostlen Jakob den Ældre, som var søn af fiskeren Zebedæus ved Genezareth Sø. Han blev halshugget af kong Herodes, og var den første apostel, der blev martyrdræbt. Ifølge legenden blev hans lig ført til Spanien, hvor mange pilgrimme stadig besøger hans grav.
FN's Internationale Drukneforebyggelsesdag - skal sætte fokus på det faktum, at drukning er verdens tredjehyppigste årsag til ulykker med dødeligt udfald. Dagen er første gang markeret i 2021.
Militær flagdag - til minde om Slaget på Isted Hede i 1850, hvor den slesvig-holstenske hær må trække sig efter et blodigt slag. Omkring 2.700 (af 27.000) slesvig-holstenere og 4.500 (af 37.000) danske soldater bliver dræbt ved dette største slag, der nogensinde er udkæmpet på dansk jord.
Puerto Rico har nationaldag - Grundlovsdag - og fejrer landets forfatning fra 1952.
|
Dagens fødselarer 2021:
54 år = Matt LeBlanc - amerikansk skuespiller | |56 år = Johnny Hansen - Kandis-sanger og musiker | | 71 år = Leif Davidsen - journalist, forfatter, udenrigskorrespondent | |
Født den 25. juli:
1924 ≠ Edward Fleming - skuespiller, instruktør (død 1992) | |1917 ≠ Ove Wulff alias Ove Bager - fynsk musikant og visesanger (død 2004) | Død den 25. juli:
|
Hvad skete der ellers den 25. juli?
2009:
World Outgames, en international sports-, kultur- og menneskerettighedsbegivenhed, indledes i København, hvor mere end 5.000 alternativt seksuelt orienterede personer de næste otte dage skal konkurrere i 38 discipliner. Ugen byder også på mange kulturelle tiltag, fester og happenings.
2007:
Michael Rasmussen bliver suspenderet fra det hollandske cykelhold Rabobank i årets Tour de France, fordi han har løjet om sine forberedelser til løbet. Michael Rasmussen har netop vundet dagens hårde 16. etape, og har kørt i den gule førertrøje siden 8. etape.
2006 - 15 år siden:
Danmarks største dagbladskoncern, Det Berlingske Officin (i dag Berlingske Media), bliver solgt til britiske Mecom for syv mia. kroner. Koncernen kommer senere på norske hænder og er i dag ejet af en belgisk mediekoncern.
2004:
Den amerikanske cykelrytter Lance Armstrong vinder Tour de France for sjette år i træk som den første nogensinde. Italienske Ivan Basso fra danske Team CSC bliver nummer tre.
1992:
De Olympiske Lege åbner i Barcelona, Spanien, med deltagelse af 120 danske atleter. De vender hjem med 2 guld-, 1 sølv- og fire broncemedaljer.
1984:
Den sovjetiske kosmonaut Svetlana Savitskaya er første kvinde på vandring i rummet. I tre timer udfører hun eksperimenter udenfor rumstationen.
1978:
Verdens første såkaldte reagensglasbarn bliver født i England.
1968:
Pave Paul VI forbyder rettroende katolikker at anvende enhver form for præventive midler.
|