Onsdag den 18. august 2021
Uge 33 ·  Dag 230
(135 dage tilbage af året)
Solen står op klokken 5.50 og går ned klokken 20.36 *
Månen er tiltagende - fire dage til fuldmåne Agapetus dag - efter en 15-årig ung mand, der led martyrdøden på bålet, efter at løverne havde nægtet at dræbe ham.
|
Dagens fødselarer 2021:
44 år = Dar Salim - irakiskfødt skuespiller med international karriere | |60 år = Ester Brohus - sangerinde og sangskriver | | 73 år = Peder Kragerup - musiker, kapelmester | | 78 år = Lis Kauczki - dansktopsangerinde, halvpart i Lis & Per | | 85 år = Robert Redford - amerikansk skuespiller, instruktør | | 88 år = Roman Polanski - franskfødt polsk filminstruktør | |
Født den 18. august:
1952 ≠ Patrick Swayze - amerikansk skuespiller, danser, sanger (død 2009) | |1931 ≠ Erik Kjersgaard - historiker, direktør for Den Gamle By i Aarhus 1982-1995 (død 1995) | | 1923 ≠ Jeanne Darville - skuespillerinde (død 1995) | | 1859 ≠ Anna Ancher - skagensmaler (død 1935) | | 1830 ≠ Franz Joseph 1. - kejser af Østrig, konge af Ungarn og Bøhmen 1848-1916 (død 1916) | Død den 18. august:
2018 † Kofi Annan - ghanesisk generalsekretær for FN 1997-2007 (80 år) | |2013 † Rolv Wesenlund - norsk skuespiller og komiker (76 år) | | 2012 † Scott McKenzie - amerikansk sanger og sangskriver (73 år) | | 1990 † Grethe Ingmann - sangerinde (52 år) | | 1227 † Djengis Khan - mongolsk hersker (60-65 år) | | 1095 † Oluf Hunger - konge af Danmark 1086-1095 (ca. 45 år) | |
Hvad skete der ellers den 18. august?
2007:
Næstved Zoo åbner. Som den første danske zoo kan haven bl.a. præsentere en hvid tiger. Parken hedder i dag Zoopark.
2006 - 15 år siden:
Forbrugerrådet indgår aftale med DSB og Arriva om kompensation for forsinkede tog fra 1. oktober. En halv times forsinkelse udløser 25 procent tilbagebetaling stigende til 100 procent ved to timers forsinkelse.
2005:
Under titlen En dag i Danmark bliver døgnets 24 timer dokumenteret af flere hundrede professionelle fotografer. I projektet indgår også en fotokonkurrence og en udstilling, og et udvalg af 102 fotografers billeder bliver senere udgivet i bogform.
----- Kronprinsparret indvier Amager Strandpark med 4,6 km ny sandstrand til Øresund. 2004:
Joachim B. Olsen vinder bronce i kuglestød ved De Olympiske Lege i Grækenland ved at støde 21,7 meter.
1995:
Verdens største katamaranfærge, CatLink I, bliver indsat på ruten Aarhus-Kalundborg.
1988:
Hells Angels-rockeren Jørn Jønke Nielsen bliver ved Landsretten idømt 16 års fængsel for mordet på Bullshit-præsidenten Makrel fire år tidligere.
1984:
19-årige Curt Hansen fra Sønderjylland bliver verdensmester i skak for juniorer.
1977:
Elvis Presley bliver begravet i Graceland under stor tumult. Det er to dage siden, han døde.
1973:
Fremskridtspartiet afholder sit første landsmøde.
1964:
Sydafrika bliver udelukket fra De Olympiske Lege på grund af landets apartheidpolitik. Først fra 1992 deltager landet igen i legene.
1962:
Danmark og Norge opsender i fællesskab rumsonden Ferdinand I, som i nogle minutter skal foretage målinger i ionosfæren, inden den vender tilbage til Jorden.
1961 - 60 år siden:
Olieraffinaderiet i Kalundborg bliver indviet.
|