Søndag den 14. november 2021
Uge 45 ·  Dag 318
(47 dage tilbage af året)
Solen står op klokken 7.45 og går ned klokken 16.02 *
Månen er tiltagende - fem dage til fuldmåne Frederiks dag - efter biskoppen af Utrecht, som revsede kejseren for hans usædelige levned og fik ham til at sende sin frille væk. Hun hævnede sig ved at sende lejemordere efter biskoppen, som blev myrdet år 838 midt under sin messe i domkirken.
Verdens Diabetesdag - er indstiftet af FN og har været markeret siden 2007.
|
Dagens fødselarer 2021:
66 år = Sussi Nielsen - musiker og sangerinde, halvpart i Sussi & Leo | |67 år = Condoleezza Rice - USA's udenrigsminister 2005-2009 | | 71 år = Lars Muhl - sanger og sangskriver, forfatter | | 73 år = Charles - prins af Wales, britisk tronarving | |
Født den 14. november:
1953 ≠ Peter Viskinde - musiker, maler (død 2021) | |1935 ≠ Hussein - konge af Jordan 1952-1999 (død 1999) | | 1907 ≠ Astrid Lindgren - svensk forfatter bag mange elskede børnebøger (død 2002) | | 1889 ≠ Jawaharlal Nehru - Indiens første premierminister 1947-1964 (død 1964) | | 1840 ≠ Claude Monet - fransk impressionistisk maler (død 1926) | | 1779 ≠ Adam Oehlenschläger - romantisk digter (død 1850) | Død den 14. november:
2018 † Morten Grunwald - skuespiller, instruktør, teaterchef (83 år) | |2006 † Bo Bojesen - satirisk tegner (83 år) | | 1983 † Hans Qvist - morsom tegner (60 år) | | 1973 † Lulu Ziegler - skuespillerinde, cabaretsangerinde (70 år) | |
Hvad skete der ellers den 14. november?
2017:
Det danske fodboldlandshold vinder i Dublin 5-1 over Irland og kvalificerer sig dermed til VM i Rusland næste år.
1996 - 25 år siden:
Michael Jackson bliver gift i Australien med sygeplejersken Debbie Rowe. Inden skilsmissen i 2000 føder hun ham to børn, som han får forældremyndigheden over.
1994:
Tunnelen mellem England og Frankrig under Den Engelske Kanal åbner for almindelige rejsende.
1991 - 30 år siden:
Det bliver forbudt at anskaffe hunde af racen pittbull.
1963:
En ny ø dukker rygende op af havet 33 km syd for Island. Den er dannet af lava fra et undersøisk vulkanudbrud. Øen, der har et areal på 2,8 km², bliver døbt Surtsey efter den mytologiske jætte Surt.
1952:
Den første engelske Top-12-hitliste bliver offentliggjort. Al Martino er på førstepladsen med Here In My Heart, og blandt de øvrige på listen er Nat King Cole, Bing Crosby, Guy Mitchell, Doris Day og Frankie Laine. Vera Lynn har hele tre placeringer.
1918:
Tomas Masaryk bliver valgt som Tjekkoslovakiets første præsident.
1665:
Kong Frederik 3. underskriver Kongeloven, som fastslår landets enevældige styre. Kongen er nu kun ansvarlig overfor Gud og Kongeloven.
|