Torsdag den 9. december 2021

Uge 49  ·  Dag 343  (22 dage tilbage af året)
  15 dage til juleaften!
Solen står op klokken 8.29 og går ned klokken 15.35 *  
Månen er tiltagende - fem dage efter nymåne, to dage til halvmåne

Rudolfs dag - har været i almanakken siden 1727, men der kendes ingen helgener af dette navn. Dagen var tidligere tilegnet Sankt Anna.
Vejrvarsel:  Er det tøvejr på Sankt Annas dag, bliver vinteren mild.
FN's Internationale Dag mod Korruption
Født den 9. december 2021:
42 år = Michelle Birkballe - sangerinde, musiker | |
64 år = Donny Osmond - amerikansk sanger | |
68 år = John Malkovich - amerikansk skuespiller | |
71 år = Joan Armatrading - engelsk sangerinde | |
87 år = Judi Dench - engelsk skuespillerinde |
Født den 9. december:
1941 ≠ Dea Trier Mørch - forfatter, billedkunstner (død 2001) | |
1934 ≠ Morten Grunwald - skuespiller, instruktør, teaterchef (død 2018) | |
1929 ≠ John Cassavetes - amerikansk skuespiller og instruktør (død 1989) | |
1921 ≠ Ingeborg Brams - skuespillerinde (død 1989) | |
1921 ≠ Poul Trier Pedersen - journalist, tv- og filmmand (død 2012) | |
1916 ≠ Kirk Douglas - amerikansk skuespiller (død 2020) |

Død den 9. december:
2019 † Marie Fredriksson - svensk sangerinde, frontfigur i Roxette (61 år) |
Hvad skete der ellers den 9. december?
2005:
Den sidste af Londons berømte dobbeltdækkerbusser med åben bagperron kører sin sidste tur mellem Marble Arch og Streatham Garage. De røde busser har været et populært indslag i bybilledet siden 1954, og i deres storhedstid var mere end 2.700 i drift samtidig.
2002:
I tv-programmet Bogart minder værten Ole Michelsen os for sidste gang om, at film skal ses i biografen. Gennem 17 år er det blevet til 360 udsendelser om film og filmfolk.
1997:
Dansk Herremoderåd kårer Leo Nielsen fra Sussi & Leo til Danmarks dårligst klædte mand.
1992:
Englands kronprins Charles og prinsesse Diana meddeler, at de skal separeres.
1991 - 30 år siden:
EF-topmødet om en fremtidig europæisk union begynder i Maastricht i Holland.
1990:
Lech Walesa, tidligere leder af den polske frie fagforening Solidaritet, bliver ved en folkeafstemning valgt som Polens præsident.
1968:
Den amerikanske it-udvikler Douglas Engelbart præsenterer første gang en såkaldt mus til computer.
1956 - 65 år siden:
Rockdrengene Elvis Presley, Johnny Cash, Carl Perkins og Jerry Lee Lewis mødes hos Sun Records i Memphis ved en spontan jamsession. Seks numre bliver optaget fra dette møde, men der går næsten 30 år, før de bliver udgivet.
1917:
Jerusalem bliver erobret af britiske styrker. Byen har hidtil været under tyrkisk kontrol.
1907:
Det første amerikanske julemærke kommer i handelen efter dansk forbillede. Overskuddet går til kampen mod tuberkulose.
1849:
Efter Grundloven bliver der første gang afholdt valg til Landstinget, det danske "overhus", som repræsen­terer aristokratiet, mens Folketinget repræsenterer veluddannede borgere, købmænd og bønder. Valg­rets­alderen er 30 år. Landstinget bliver afskaffet ved grundlovsændringen i 1953.