Mandag den 24. januar 2022
Uge 4 ·  Dag 24
(341 dage tilbage af året)
Solen står op klokken 8.20 og går ned klokken 16.24 *
Månen er aftagende - dagen før halvmåne Timotheus dag - efter apostelen Paulus rejseledsager og ven, som blev biskop i Ephesus. Han blev stenet til døde år 97.
|
Dagens fødselarer 2022:
2012 = 10 år = Athena Marguerite Françoise Marie - prinsesse, Joachims første datter | |1977 = 45 år = Christian Brøns - sanger | | 1973 = 49 år = Kasper Eistrup - musiker, komponist, forsanger og guitarist i Kashmir | | 1972 = 50 år = Beth Hart - amerikansk sangerinde | | 1961 = 61 år = Nastassja Kinski - tysk model, skuespillerinde | | 1949 ≠ John Belushi - amerikansk skuespiller og komiker, Blues-Brother (død 1982) | | 1945 = 77 år = Per Larsen - chefpolitiinspektør | | 1943 ≠ Sharon Tate - amerikansk skuespillerinde (død 1969) | | 1941 = 81 år = Neil Diamond - amerikansk sanger og sangskriver | | 1940 = 82 år = Bjørn Tidmand - sanger, konferencier | | 1940 ≠ Kurt Thyboe - journalist, forfatter, chefredaktør på Ugens Rapport 1971-81 (død 2021) | | 1940 = 82 år = Joachim Gauck - Tysklands forbundspræsident 2012-2017 | | 1939 ≠ Steen Bostrup - journalist, nyhedsvært (død 2006) | | 1928 = 94 år = Desmond Morris - engelsk zoolog med speciale i menneskets adfærd | | 1917 ≠ Ernest Borgnine - amerikansk skuespiller (død 2012) | | 1843 ≠ Evald Tang Kristensen - folkemindesamler (død 1929) | | 1705 ≠ Farinelli - italiensk kastratsanger (død 1782) | | 76 ≠ Hadrian - romersk kejser 117-138 (død 138) | |
Død den 24. januar:
2015 † Esper Hagen - skuespiller (66 år) | |1986 † L. Ron Hubbard - amerikansk stifter af Scientology-sekten (74 år) | | 1965 † Winston Churchill - britisk statsmand, premierminister 1940-45, 1951-55 (90 år) | | 41 † Caligula - romersk kejser 37-41 (28 år) | |
Hvad skete der ellers den 24. januar?
2008:
Afsnit nummer 5.000 af den amerikanske tv-serie Glamour bliver vist i dansk tv. Serien startede i USA i 1987 og har været vist i Danmark siden 1989.
2006:
Efter et års arbejde af kanonudvalget, kan kulturminister Brian Mikkelsen præsenterer en kulturkanon, som inden for hver af syv kunstarter præsenterer tolv højdepunkter i den danske kulturarv.
2004:
Flintholm Station ved København åbner. Den imponerende konstruktion i glas og stål skal være et centralt knudepunkt for den storkøbenhavnske kollektive trafik. Når den er fuldt udbygget i 2006, vil det være Danmarks tredjestørste station med 60.000 daglige passagerer.
1999:
Den Kongelige Livgardes første kvindelige garder bliver fjernet fra vagten på Amalienborg. Det er blevet afsløret, at hun også er ansat ved et escortbureau.
1997 - 25 år siden:
Sværvægtsbokseren Brian Nielsen forsvarer sit VM-bælte og pointbesejrer den 47-årige amerikaner Larry Holmes med dommerstemmerne 2-1.
1995:
Lise-Lotte Rebel bliver valgt som ny biskop i Helsingør Stift. Hun bliver Danmarks første kvindelige biskop.
1924:
Den russiske by Petrograd, som indtil 1914 hed Sankt Petersborg, skifter navn til Leningrad for at ære den nyligt afdøde kommunistleder, som er født i byen. Fra 1991 hedder byen igen Sankt Petersborg.
1907 - 115 år siden:
Verdens første spejdertrop bliver dannet i England af Robert Baden-Powell.
|