Lørdag den 2. april 2022
Uge 13 ·  Dag 92
(273 dage tilbage af året)
Solen står op klokken 6.40 og går ned klokken 19.48 *
Månen er tiltagende - dagen efter nymåne Theodosius dag - muligvis efter en pige fra Tyrus, der led martyrdøden i 300-årene. Kan dog også stamme fra den romerske kejser Theodosius den Store, der døde år 395.
FN's internationale Autismedag - har til formål at skabe større viden om og forståelse for autisme. Dagen er første gang afholdt i 2007.
Militær flagdag - til minde om Slaget på Reden ud for København i 1801, hvor den britiske flåde under kommando af admiral Nelson angriber den danske flåde ledet af den unge admiral Olfert Fischer. Den regerende danske kronprins, senere Frederik 6., overgiver sig af frygt for, at hele byen skal blive skudt i brand.
|
Dagens fødselarer 2022:
1982 = 40 år = Silas Bjerregaard - sanger | |1977 = 45 år = Michael Fassbender - tyskfødt irsk skuespiller | | 1963 = 59 år = Thomas Blachman - jazzmusiker, musikproducer, X Factor-dommer | | 1948 = 74 år = Roald Als - tegner, kogebogsforfatter | | 1947 = 75 år = Emmylou Harris - amerikansk countrysangerinde | | 1943 ≠ Troels Kløvedal - eventyrer, skipper, forfatter (død 2018) | | 1939 ≠ Marvin Gaye - amerikansk soulsanger (død 1984) | | 1927 ≠ Ferenc Puskás - ungarnsk fodboldspiller, 85 landskampe 1945-1956, træner (død 2006) | | 1914 ≠ Hans J. Wegner - arkitekt, møbeldesigner (død 2007) | | 1914 ≠ Alec Guinness - engelsk skuespiller (død 2000) | | 1805 ≠ Hans Christian Andersen - digter, forfatter (død 1875) | | 1725 ≠ Giovanni Casanova - italiensk eventyrer og kvindeforfører (død 1798) | | 742 ≠ Karl den Store - kejser af Frankerriget 768-814 (død 814) | |
Død den 2. april:
2017 † Jacob Ludvigsen - Christiania-pioner, journalist og forfatter, reklamemand (69 år) | |2005 † Johannes Paul 2. - polskfødt pave i Rom 1978-2005 (84 år) | | 1974 † Georges Pompidou - Frankrigs præsident 1969-1974 (62 år) | | 1973 † Aase Werrild - sangerinde, skuespillerinde (53 år) | | 1872 † Samuel Morse - amerikansk opfinder af telegrafen og morsealfabetet (80 år) | |
Hvad skete der ellers den 2. april?
2013:
Gratisavisen MetroXpress er på gaden i nyt format, både fysisk og indholdsmæssigt. Det er den eneste landsdækkende gratisavis, der har overlevet de seneste års intense aviskrig.
2010:
Politiet tager en ny type alkometer i brug for afsløring af spritbilister. Målingen er så nøjagtigt, at den kan bruges som bevis i retten, så den hidtidige supplerende blodprøve bliver overflødig.
2005:
Polskfødte Johannes Paul II, pave gennem de seneste 26 år, dør efter længere tids sygdom. Trods sine konservative synspunkter har han været en elsket pave blandt verdens 1,1 milliarder katolikker, og højt respekteret blandt verdens statsledere for sin indsats for fred og dialog mellem lande og religioner.
----- Listeprisen for en liter 95 oktan benzin når rekordhøjden 9,28 kr. Priskrigen på benzin, som har varet i mere end to år, giver dog stadig mulighed for rabat på tankningen. 1995:
Lise-Lotte Rebel bliver indsat som biskop i Helsingør Stift. Hun er Danmarks første kvindelige biskop.
1982 - 40 år siden:
4.000 argentinske soldater besætter den britiske kronkoloni Falklandsøerne i det sydlige Atlanterhav og tvinger de britiske marinere til overgivelse. Øgruppen har været under britisk kontrol siden 1833.
1979:
Lars Larsen åbner sin første Jysk Sengetøjslager-butik på Silkeborgvej i Aarhus. 33 år senere runder JYSK-koncernen 2.000 butikker i 34 lande.
1976:
Dronning Margrethe afholder hofbal på Christiansborg Slot. For første gang er også inviteret kendte danske sportsfolk.
1968:
Et centralt system for personregistrering ser dagens lys. Alle danske borgere vil få tildelt et unikt personnummer, et såkaldt CPR-nummer, der skal følge personen livet igennem. Systemet er en forudsætning for den planlagte indførelse af kildeskat fra 1970.
|