Fredag den 22. april 2022
Uge 16 ·  Dag 112
(253 dage tilbage af året)
Solen står op klokken 5.50 og går ned klokken 20.28 *
Månen er aftagende - dagen før halvmåne Gajus dag - efter en romersk pave i årene 283-295. Ifølge tvivlsomme kilder blev han martyrdræbt under kejser Diocletians kristenforfølgelser til trods for, han var i familie med kejseren.
FN's Internationale Dag for Moder Jord
|
Dagens fødselarer 2022:
1982 = 40 år = Ricardo Kaká - brasiliansk fodboldspiller med 92 landskampe 2002-2016 | |1981 = 41 år = Albin Fredy - svenskfødt sanger og sangskriver | | 1975 = 47 år = Carlos Sastre - spansk professionel cykelrytter 1998-2011 | | 1950 = 72 år = Ivan Pedersen - sanger, komponist | | 1944 ≠ Poul-Kristian - drag-skuespiller, halvpart i Danny Drags (død 2014) | | 1937 = 85 år = Jack Nicholson - amerikansk skuespiller | | 1936 ≠ Glen Campbell - amerikansk countrysanger (død 2017) | | 1923 ≠ Aaron Spelling - amerikansk producer bag utallige populære tv-serier (død 2006) | | 1904 ≠ Julius Robert Oppenheimer - amerikansk fysiker bag atombomben (død 1967) | | 1870 ≠ Vladimir Ilich Lenin - russisk tyran, Sovjetstatens første leder (død 1924) | |
Død den 22. april:
2013 † Vivi Bak - model, sangerinde, skuespillerinde (73 år) | |2002 † Linda Lovelace - amerikansk pornostjerne med kultstatus (53 år) | | 2000 † Bjarne Cæsar Rasmussen - protestsanger, folkesanger (61 år) | | 1994 † Richard M. Nixon - USA's 37. præsident 1969-1974, gik af i vanære (81 år) | | 1984 † Ansel Adams - amerikansk fotograf (82 år) | | 1933 † Henry Royce - britisk Rolls-fabrikant (70 år) | | 1930 † Jeppe Aakjær - digter (63 år) | |
Hvad skete der ellers den 22. april?
2007 - 15 år siden:
Klokken 12 middag saluteres der fra Kronborg Slot i Helsingør og fra Batteriet Sixtus på Holmen i København. Der afgives 21 kanonskud med sortkrudt i anledning af Kronprinsesse Marys nedkomst dagen før.
1986:
EF's udenrigsministre vedtager at indføre et EF-flag. Det skal have blå baggrund og en cirkel med 12 gyldne stjerner.
1978:
Israel vinder Europæisk Melodi Grand Prix i Paris med sangen A-Ba-Ni-Bi, sunget af Yizhar Cohen & The Alpha Beta. Danmark deltager efter 11 års pause med gruppen Mabel, som bliver nummer 16 med deres egen Boom Boom.
1972 - 50 år siden:
Linie 5, Københavns sidste sporvogn, kører sin sidste tur gennem byen.
1938:
K.B. Hallen i København bliver indviet af kong Christian 10. Arkitekterne bag er Poul Henningsen og Hans Hansen. Den ikoniske hal nedbrænder i 2011, fire måneder efter den er blevet fredet af Kulturarvsstyrelsen.
1915:
Der bliver første gang anvendt giftgas under krig. Det sker under det såkaldte Andet slag ved Ypres i Frankrig under Første Verdenskrig, hvor tyskerne anvender klorgas.
1889:
Klokken tolv middag går startskuddet til bosættelsen af det tidligere indianerland Oklahoma, og tusinder strømmer over grænsen for at gøre krav på et stykke jord. Oklahoma bliver USA-stat i 1907.
1869:
Danmarks første cykelvæddeløb bliver afviklet på Strandvejen ved København. Der køres på velocipede, også kaldet væltepeter - cyklen med det store forhjul uden kædetræk.
1826:
Den engelske ingeniør Samuel Brown udtager patent på verdens første forbrændingsmotor til en selvkørende vogn. Motoren har to cylindere og kan frembringe 4 HK.
1500:
Den portugisiske søfarer Pedro Alvarez Cabral kommer på sin vej mod Indien ud af kurs og opdager til gengæld Brasilien.
|