Mandag den 25. april 2022

Uge 17  ·  Dag 115  (250 dage tilbage af året)
Solen står op klokken 5.43 og går ned klokken 20.34 *  
Månen er aftagende - to dage efter halvmåne, fem dage til nymåne

Markus dag - efter evangelisten Markus.
Vejrvarsel:  Hvis frøerne kvækker før Sankt Markus, kommer der straks efter en periode med køligt vejr.
Flag  Færøerne har nationaldag - Flagets Dag - på datoen, hvor Storbritanien i 1940 anerkendte flaget efter at have taget kontrol over øerne, da Nazityskland havde besat Danmark. Flaget stammer fra 1919 og har væ­ret almindeligt brugt siden 1930erne. Nationaldagen har været officielt markeret siden 1947.
Flag  Portugal har nationaldag - og fejrer årsdagen for den såkaldte Nellikerevolution i 1974, hvor en for­holds­vis ublodig militæropstand på under et døgn fik omstyrtet diktaturet. Som et symbol på den fredelige opstand blev der sat nelliker i soldaternes geværløb.
Dagens fødselarer 2022:
1981 = 41 år = Anja Pärson - svensk alpin skiløber | |
1979 = 43 år = Laura Bach - skuespillerinde | |
1978 = 44 år = Le Gammeltoft - dj, radiovært | |
1974 = 48 år = Anne Oppenhagen Pagh - skuespillerinde | |
1969 = 53 år = Renée Zellweger - amerikansk skuespillerinde | |
1954 = 68 år = Max Hansen - skuespiller | |
1947 ≠ Johan Cruyff - hollandsk fodboldspiller, 48 landskampe 1966-1978, træner (død 2016) | |
1945 = 77 år = Björn Ulvaeus - svensk ABBA-musiker og sangskriver | |
1940 = 82 år = Al Pacino - amerikansk skuespiller | |
1928 ≠ Jens Østerholm - skuespiller (død 2006) | |
1927 ≠ Albert Uderzo - fransk tegneserieskaber bag Asterix (død 2020) | |
1917 ≠ Ella Fitzgerald - amerikansk jazzsangerinde (død 1996) |
Død den 25. april:
2020 † Per Olov Enquist - svensk forfatter (85 år) | |
2005 † Arne Myggen Hansen - journalist, radiovært, tekstforfatter (84 år) | |
2000 † Niels Viggo Bentzon - pianist, komponist (80 år) | |
1995 † Ginger Rogers - amerikansk skuespillerinde, dansepartner til Fred Astaire (83 år) | |
1877 † Peter Faber - telegrafdirektør, digter (66 år) | |
1744 Anders Celsius - svensk astronom bag vores temperaturskala (42 år) |
Hvad skete der ellers den 25. april?
2007 - 15 år siden:
Ekspeditionsskibet Vædderen lægger til kaj ved Langelinie efter 257 døgn på verdenshavene. Den viden­skabe­lige ekspedition Galathea 3 er slut, og nu forestår analysen af det indsamlede mate­riale.  Læs mere
2005:
Hoffet meddeler, at kronprinsesse Mary er med barn og skal nedkomme med sin førstefødte i slutningen af oktober.
2001:
37-årige Peter Schmeichel spiller sin sidste kamp på det danske fodboldlandshold. Han har vogtet målet for Danmark i 129 landskampe.
1982 - 40 år siden:
Israel tilbageleverer Sinai-halvøen til Egypten efter 15 års besættelse.
1964:
Den Lille Havfrue på Langelinie har i nattens mulm og mørke fået savet hovedet af. Sagen bliver efter­for­sket af drabsafdelingen ved Københavns Politi.
1863:
En græsk delegation kommer til København og tilbyder kong Christian 9.'s søn, prins Vilhelm, at blive Græ­ken­lands konge. Han accepterer, og bliver samme år kronet som kong Georg 1. af Grækenland.
1792 - 230 år siden:
Den franske guillotine bliver første gang anvendt ved en henrettelse. En landevejsrøver lægger hals til.