Torsdag den 2. juni 2022
Uge 22 ·  Dag 153
(212 dage tilbage af året)
Solen står op klokken 4.35 og går ned klokken 21.41 *
Månen er tiltagende - tre dage efter nymåne Marcellinus dag - efter en from kristen romersk præst, som blev halshugget i Rom omkring år 300 under kejser Diokletians kristenforfølgelser. Blinde og døve siges at blive helbredt ved hans jordiske rester.
Italien har nationaldag - og fejrer republikkens oprettelse i 1946.
|
Dagens fødselarer 2022:
1977 = 45 år = Signe Molde - tv-vært | |1946 ≠ Inga Nielsen - operasopran, kongelig kammersangerinde (død 2008) | | 1944 ≠ Marvin Hamlisch - amerikansk musiker og komponist (død 2012) | | 1942 = 80 år = Niels Hinrichsen - skuespiller | | 1941 ≠ Charlie Watts - engelsk musiker, Rolling Stones-trommeslager (død 2021) | | 1940 = 82 år = Konstantin 2. - konge af Grækenland 1964-1974 | | 1924 ≠ Arne Berdino Olsen - gøgler, cirkusdirektør bag Cirkus Arena (død 1976) | | 1921 ≠ Gyrd Løfqvist - skuespiller (død 2012) | | 1904 ≠ Johnny Weissmuller - rumænskfødt svømmestjerne, Tarzan-skuespiller (død 1984) | | 1835 ≠ Pius 10. - italiensk pave i Rom 1903-1914 (død 1914) | | 1740 ≠ Marquis de Sade - fransk adelsmand med sadistiske lyster (død 1814) | |
Død den 2. juni:
2017 † Jimmy Stahr - radiovært, MF for Socialdemokraterne 1977-1994 (82 år) | |2008 † Bo Diddley - amerikansk rock and roll-pioner, guitarist, sanger og sangskriver (79 år) | | 2001 † Peter Ronild - journalist og forfatter, skuespiller (72 år) | | 1990 † Rex Harrison - engelsk skuespiller (82 år) | | 1987 † Andrés Segovia - spansk guitarist (94 år) | | 1974 † Tom Kristensen - forfatter (80 år) | |
Hvad skete der ellers den 2. juni?
2006:
Folketinget vedtager at give enlige og lesbiskelige lige ret til kunstig befrugtning. Loven træder i kraft fra 2007.
2004:
En storbrand bryder ud i Stenbjerg Klitplantage i Nordvestjylland efter den tørre maj. Omkring 120 hektar plantage bliver raseret.
2003:
Den første europæiske rummission til en fremmed planet bliver opsendt. Rumsonden Mars Explorer skal i kredsløb om Mars foretage målinger, og et landingsfartøj skal på selve Mars søge efter spor af liv i de øverste jordlag. Forventet ankomst er 2. juledag.
1992 - 30 år siden:
50,7 procent af de danske vælgere stemmer nej til den såkaldte Maastricht-traktat om en europæisk union.
1985:
Det Europæiske Fodboldforbund udelukker engelske fodboldhold fra europæiske kampe efter hooligan-optøjerne på Heysel Stadion, der kostede 38 tilskuere livet.
1953:
Dronning Elizabeth 2. af England bliver formelt kronet i Westminster Abbey i London under udfoldelse af storstilede ceremonier. Det er 16 måneder siden, hun afløste sin afdøde far kong Georg 6. på tronen.
1949:
Landet Transjordanien ændrer navn til Kongeriget Jordan.
1936:
I Lemvig bliver målt minus 3,5 grader. Det er dansk kulderekord for juni måned.
1896:
Den italienske fysiker Guglielmo Marconi får patent på et system til at kommunikere ved hjælp af elektromagnetiske svingninger. Systemet bliver senere kaldt radio.
|