Søndag den 5. juni 2022
Pinsedag
Grundlovsdag
Uge 22 ·  Dag 156
(209 dage tilbage af året)
Solen står op klokken 4.33 og går ned klokken 21.44 *
Månen er tiltagende - to dage til halvmåne Bonifacius dag - efter den engelske missionær, som blev Tysklands apostel og ærkebiskop i Mainz. I år 755 blev han, sammen med 50 præster, dræbt af friserne under en mission for at omvende dem.
Pinsedag - er dagen, hvor den kristne kirke fejrer Helligåndens åbenbaring for apostlene i Jerusalem. Pinsen falder 50 dage efter påske.
Grundlovsdag - er blevet fejret siden 1849, hvor Danmark fik sin første Grundlov, og alle senere ændringer er trådt i kraft på denne dato. Den seneste Grundlov er fra 1953, hvor bl.a. Landstinget blev afskaffet og Grønland og Færøerne blev ligeberettigede dele af det danske rige.
Fars dag - er en amerikansk opfindelse, som første gang er afholdt i 1910. Danmark har siden 1935 fejret den samtidig med Grundlovsdag, mens svenskerne venter til anden søndag i november. I USA har dagen siden 1972 været officiel helligdag den tredje søndag i juni.
Serbien har nationaldag - og fejrer selvstændigheden ved ophør af unionen med Montenegro i 2006.
|
Dagens fødselarer 2022:
2013 = 9 år = Mia - oldebarn | |1980 = 42 år = Lisbeth Østergaard - tv-vært | | 1971 = 51 år = Rane Willerslev - antropolog, professor, direktør for Nationalmuseet 2017- | | 1970 = 52 år = Claus Norreen - musiker, Aqua-medlem | | 1968 = 54 år = Marc Rieper - fodboldspiller med 61 landskampe 1990-1998 | | 1967 = 55 år = Jan Pytlick - landstræner for håndboldkvinderne 1998-2005 og 2007-2014 | | 1948 ≠ John Hatting - musiker, sanger og sangskriver (død 2013) | | 1948 ≠ Claus Strandberg - skuespiller (død 2004) | | 1947 = 75 år = Morten Sabroe - journalist og forfatter | | 1946 = 76 år = Bent Haller - forfatter | | 1946 = 77 år = Michael Christiansen - jurist, direktør for Det Kongelige Teater 1992-2008 | | 1878 ≠ Pancho Villa - mexikansk revolutionsleder (død 1923) | | 1850 ≠ Pat Garrett - amerikansk sherif, som skød Billy the Kid (død 1908) | |
Død den 5. juni:
2004 † Ronald Reagan - amerikansk skuespiller, USA's 40. præsident 1981-1989 (93 år) | |1984 † Povl Sabroe alias Den Gyldenblonde - journalist og forfatter, revydirektør (87 år) | | 1964 † Lauge Koch - geolog, polarforsker bag mange Grønlandsekspeditioner (71 år) | |
Hvad skete der ellers den 5. juni?
2010:
Kongeskibet Dannebrog ankommer til Aarhus Havn, og regentparret bliver i karet kørt gennem byen, eskorteret af garderhusarregimentet. Byen fejrer dronningens 70 års fødselsdag tidligere på året.
2003:
Den amerikanske tennissøster Serena Williams bliver overraskende slået i semifinalen i French Open af belgieren Justine Henin-Hardenne. Serena har vundet sine seneste 33 kampe i Grand Slam-turneringer og blev senest slået af søsteren Venus i US Open-finalen 2001.
1985:
Danmark vinder VM-kvalifikationskampen over Sovjetunionen i Idrætsparken med 4-2. Preben Elkjær og Michael Laudrup scorer hver 2 mål. Danmark har aldrig tidligere vundet over Sovjetunionen i fodbold.
1967 - 55 år siden:
Den såkaldte seksdageskrig mellem Israel og de arabiske lande bryder ud. Israels krigsvilje og slagstyrke overrasker verden. Krigen ender med israelsk besættelse af Vestbredden, Gazastriben og Golanhøjderne.
1956:
Elvis Presley fremfører sin nyeste single, Hound Dog, på tv i Milton Berle Show. Tilskuerene er både forargede og hypnotiserede over hans heftige hoftebevægelser.
1953:
Kong Frederik 9. underskriver vores nuværende Grundlov, som bl.a. afskaffer Landstinget, samt Tronfølgeloven, der giver kvinder arveret til tronen. Grundlovsændringen gør også Grønland og Færøerne til ligeberettigede dele af det danske rige.
1939:
John Fords westernklassiker Diligensen, med John Wayne i hovedrollen, har dansk premiere i Kino Palæet i København.
1915:
Kong Christian 10. underskriver den nye Grundlov, som bl.a. giver kvinder valgret.
1849:
Kong Frederik 7. underskriver Danmarks Riges Grundlov, Danmarks første demokratiske forfatning. Loven er efter forkeafstemninger revideret i 1866, 1915 og 1953. Den bliver altid underskrevet af regenten på denne dato.
|