Torsdag den 9. juni 2022
Uge 23 ·  Dag 160
(205 dage tilbage af året)
Solen står op klokken 4.30 og går ned klokken 21.48 *
Månen er tiltagende - to dage efter halvmåne, fem dage til fuldmåne Primus dag - efter en kristen martyr, som nægtede at ofre for kejseren. Under torturen fik han hældt flydende bly i halsen, men ville ikke fornægte sin tro. Han blev kastet for både løver og bjørne, uden at de gjorde ham fortræd, så til sidst måtte han halshugges.
|
Dagens fødselarer 2022:
1994 = 28 år = Viktor Fischer - fodboldspiller | |1985 = 37 år = Jon Nørgaard - sanger og sangskriver | | 1963 = 59 år = Dennis Knudsen - frisør, makeupartist | | 1963 = 59 år = Johnny Depp - amerikansk skuespiller | | 1961 = 61 år = Michael J. Fox - canadisk skuespiller | | 1953 = 69 år = Kirsten Norholt - skuespillerinde | | 1938 ≠ Ann-Patricia Christiansen alias Mopper - engelskfødt mama fra Bryggen (død 2016) | | 1934 = 88 år = Anders And - amerikansk fjerkræ | | 1933 = 89 år = Carl Nielsen - parodist, skuespiller, entertainer | | 1925 = 97 år = Holger Perfort - skuespiller | | 1915 ≠ Les Paul - amerikansk jazz-guitarist (død 2009) | | 1914 ≠ Kirsten Hüttemeier - tv-kok med skåneærmer, kogebogsforfatter (død 2003) | | 1891 ≠ Cole Porter - amerikansk komponist bag mange evergreens (død 1964) | | 1865 ≠ Carl Nielsen - komponist (død 1931) | | 1672 ≠ Peter den Store - zar af Rusland 1689-1725 (død 1725) | |
Død den 9. juni:
2015 † James Last - tysk musiker, komponist, orkesterleder (86 år) | |1988 † Jytte Hauch-Fausbøll - skuespillerinde, filminstruktør, forfatter (64 år) | | 1870 † Charles Dickens - engelsk forfatter (58 år) | | 68 † Nero - romersk kejser 54-68 e.Kr. (30 år) | |
Hvad skete der ellers den 9. juni?
2012 - 10 år siden:
Det danske landshold slår Holland med 1-0 i sin første kamp ved fodbold-EM i Polen/Ukraine.
2007 - 15 år siden:
De danske håndboldkvinder taber til Ukraine, og mister dermed muligheden for deltagelse i det kommende VM og OL. Danmark har ellers deltaget i VM siden 1990 og samtlige slutrunder inklusive OL siden 1993.
2006:
En lokal ornitolog fra Helsingør spotter en audouinsmåge. Den store måge, der kan kendes på sit røde næb, lever normalt ved Middelhavet, og er aldrig tidligere er set i Danmark.
2003:
Den amerikanske ekspræsidentfrue Hillary Clintons erindringer kommer i handelen i USA under stor opmærksomhed. Bogen afslører den bedragne frues tanker om og kommentarer til ægtemandens sidespring med Monica Lewinsky. Første oplag er på 1 mio. eksemplarer.
1990:
Rusland indfører pressefrihed og ophæver statsmonopolet på radio og tv.
1940:
Den norske hær må kapitulere efter to måneders kamp mod den tyske besættelsesmagt.
1934:
Anders Ands fødselsdag sættes til denne dato, hvor han debuterer i filmen The Wise Little Hen. Han er tegnet af Carl Barks fra Disney-koncernen.
1898:
England indgår en aftale med Kina om leje af Hongkong i 99 år.
|