Tirsdag den 14. juni 2022

Uge 24  ·  Dag 165  (200 dage tilbage af året)
Solen står op klokken 4.28 og går ned klokken 21.52 *  
  Fuldmåne

Rufinus dag - efter en kristen romersk officer, der omkring år 300 blev henrettet for sin tro.

FN's Internationale Bloddonordag - afholdes på fødselsdagen for den østrigske biolog og Nobel­pris­mod­tager Karl Landsteiner, som er ophavsmand til den den moderne klassifikation af blodtyper.

Flag  USA fejrer Flagets Dag - til minde om dagen i 1777, hvor det britiske unionsflag blev erstattet af et ny­designet flag. De dengang 13 medlemsstater blev symboliseret ved 13 stjerner og 13 røde og hvide striber.
Dagens fødselarer 2022:
1991 = 31 år = Anne-Marie Rindom - sejler med VM-guld 2009, 2015, 2019 og OL-guld 2021 | |
1989 = 33 år = Mille Gori - danser, skuespiller, børne-tv-vært, Motor Mille | |
1969 = 53 år = Steffi Graf - tysk tennisspiller | |
1962 = 60 år = Stig Rossen - skuespiller, sanger, musical-producent | |
1961 = 61 år = Boy George - irsk sanger fra gruppen Culture Club | |
1953 = 69 år = Steffen Brandt - TV-2-sanger og sangskriver | |
1946 = 76 år = Donald Trump - amerikansk byggematador, USA's 45. præsident 2017- | |
1943 ≠ Edith Guillaume - operasangerinde (død 2013) | |
1937 = 85 år = Jørgen Leth - forfatter, filmmand, cykelkommentator | |
1928 ≠ Che Guevara - argentinskfødt marxistisk revolutionshelt (død 1967) | |
1917 = 105 år = Lise Nørgaard - journalist, forfatter, mor til Matador | |
1871 ≠ J.C.H. Ellehammer - opfinder, flypioner (død 1946) | |
1864 ≠ Alois Alzheimer - tysk læge og neurolog bag beskrivelse af Alzheimers sygdom (død 1915) |
Død den 14. juni:
2007 † Kurt Waldheim - Østrigs præsident 1986-1992, FN's generalsekretær 1972-1981 (88 år) | |
1994 Henry Mancini - amerikansk komponist og orkesterleder (70 år) | |
1992 Arne Hansen - skuespiller (53 år) | |
1976 † Knud - tronfølger til Danmark 1947-1953, fra 1953 arveprins (75 år) |
Hvad skete der ellers den 14. juni?
2010:
Danmark spiller sin første kamp ved fodbold-VM i Sydafrika. Vi taber 0-2 til Holland.
-----
Danske hunde og katte slipper fra i dag for tvunget ormekur, hvis de skal til Bornholm via Sverige. Er ende­målet Sverige, er kuren dog stadig obligatorisk.
2003:
De tjekkiske vælgere siger ja til medlemskab af EU. Det er Tjekkiet første folkeafstemning siden landet ti år tidligere blev selvstændigt efter skilsmisse fra Slovakiet.
2000:
Kurt Thorsen og Rasmus Trads bliver ved byretten idømt henholdsvis seks og fem års fængsel for bedrageri og dokumentfalsk i den såkaldte PFA-sag.
1998:
Bilbroen over Storebælt bliver indviet af dronning Margrethe.
1995:
Frankrigs beslutning om at genoptage atomprøvesprængningerne i Stillehavet vækker højlydte protester verden over.
1994:
Statsminister Poul Nyrup Rasmussen meddeler på et pressemøde, at han og den radikale Lone Dybkjær i hemmelighed er blevet gift en måned tidligere.
1987 - 35 år siden:
B.T. og Ekstra Bladet udkommer første gang også om søndagen.
1982:
De argentinske styrker, der har besat Falklandsøerne, overgiver sig til de britiske tropper. Besættelsen har varet i godt to måneder.
1976:
Arveprins Knud dør, 75 år gammel. Indtil tronfølgeloven blev ændret i 1953, var han nærmeste arving til tronen efter kong Frederik 9.
1967 - 55 år siden:
Strøget i København byder på verdens længste kaffebord i anledning af byens 800-års jubilæum. Der bliver skænker 80.000 kopper kaffe og serveret 100.000 rådhuspandekager.
1959:
Den første stribe af tegneserien Radiserne bliver bragt i Politiken. Serien bliver dagligt bragt i avisen indtil tegneren Schulz' død i år 2000.
1940:
Tyske tropper rykker ind i Paris og hejser hagekorsflaget i Eiffeltårnet.
1907 - 115 år siden:
Norge indfører almindelig stemmeret for kvinder som det andet europæiske land. Finland indførte det året før, og Danmark kommer med fra 1915.
1777 - 245 år siden:
USA's Kongres vedtager at gøre Stars and Stripes til unionens officielle flag. Dagen er officiel flagdag i USA.